Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE Blomster af samme Art, medens hele Resten gaar tilgrunde. Læg blot Mærke til de gule Støvtaager, der driver hen over Markerne, naar Rugen »dræer«, eller til de Skyer af fint Støv, der ophvirvles, naar Blæsten rusker i Granernes og Fyrrenes gule Hanblomster, — og man vil faa et levende Indtryk af den uhyre Overpro- duktion, der maa til, hvis Vindbestøvningsplanter skal kunne gøre sig Haab om at sætte Frø. Anderledes hos de Blomster, der benytter Insekterne som Budbærere. Her er Chancerne for at naa Maalet betydelig sikrere, og Støvkornenes Antal behøver derfor ikke at være saa stort. Til Gengæld er de enkelte Støvkorn større og tun- gere og ofte enten klæbrige eller besatte med særlige Fasthæftningsredskaber. Og- saa i Form er de mere varierende end de smaa runde, glatte Støvkorn hos Vind- bestøvningsblomsterne. Ligesom de forskellige Arters Blomster er nøje tilpassede efter forskellig Slags Insektbestøvning — lige fra de Frikronede, der holder »aabent Hus« for Biller, Fluer og alt Slags tilfældigt Kravl, til de mere fornemme Helkro- nede, hvis Blomsterkalk kun er tilgængelig for en snævrere, men trofast tilbage- vendende Kreds, — saaledes er ogsaa deres Støvkorn forskelligt byggede. Oftest er de runde eller ovale, men undertiden kan de være kantede, som hos Natlys (Fig. S. 49), hvor Hjørnerne danner fortrinlige Klæbepuder. Hos nogle Blomster, f. Eks. Orkideerne og Mimosen (Helsidestavlen) er flere Støvkorn klumpede sammen til hele Smaapakker, der klæber fast ved det Visit aflæggende Insekt. Overfladen er sjelden glat; ofte er den ru eller riflet, aller hyppigst pigget som hos Tidsler og Katost (Fig. S. 50). I det hele viser Naturen paa dette for Plantelivet saa betydnings- fulde Omraade en Formrigdom, hvoraf vore Fotografier kun giver en vag og ufuld- kommen Afspejling. Enhver, der ejer et Mikroskop, vil have let ved selv at for- øge de afbildede Eksemplers Tal. FJERNE, »TELESKOPISKE« KOMETER Uden Kerne. Med Kerne. DONATI’S KOMET 1858. KOMETER DE store, iøjnefaldende Kometer, som enhver kan se, gæster os jo ret sjeldent, og det er derfor naturligt, at mange Læsere forbavsedes, da det i September 1911 forlød i Dagspressen, at ikke mindre end syv Kometer samtidig var un- der Observation af Astronomer paa forskellige Steder af vor Klode. I Virkeligheden forholder det sig imidlertid saa, at Kometer er et meget hyppigt iagttaget Himmelfænomen nu, da man har saa udmærkede Kikkerter, hvormed, man kan søge og følge dem. Anderledes i ældre Tider. Da gik der tyve, tredive og flere Aar, uden at en Komet viste sig; men naar den saa kom til Syne, betragtedes den da ogsaa som en mærke- lig Budbringer fra Himlen — og en Budbringer, der meldte alt andet end godt. Utallige Beviser for denne Overtro vil vi finde i Literaturen lige fra Oldtiden til Shakespeare og fra Shakespeare helt ind i det 19. Aarhundrede. I 1830 tildækkede