Universets Undere
II. BIND

KOMETER 53 man overalt i England Brøndene, fordi en engelsk Læge, Forster, havde paastaaet, at der fra Kometerne udgik farlige Luftarter, som kunde forgifte Brønde og Kilder. Ja endnu i Aaret 1910, da Halleys Komet vendte tilbage, dukkede den gamle Frygt for Verdens Undergang op rundt om i selv de mest civiliserede Kulturlande og gav Anledning til adskillige Selvmord. Saa godt som alle Kometer er, naar Astronomerne opdager dem, »teleskopiske«, d. v. s. kun synlige med Kikkert, og det store Flertal af dem bliver aldrig andet. Medens Kometerne fra først af opdagedes rent tilfældigt, har man i de senere Aar, MOREHOUSE’S KOMET 1908. De to Fotografier viser Forandringer i Haledannelsen og viser tillige, hvorledes alle Stjernerne tydeligt ses tværs igennem Halen. Paa Grund af den lange Eksponeringstid tegner Stjernerne sig; som smaa Lysstriber. særlig i Amerika, paabegyndt en systematisk Udforskning af Himmelrummet i Ti- den umiddelbart før Solopgang og efter Solens Nedgang, hvilke Tidspunkter frem- byder de gunstigste Forhold for Iagttagelse af de Kometer, der naar indenfor vort Solsystems Omraade. Naar en Komet første Gang dukker frem i Kikkerten, viser den sig sædvanlig som en lille Lysplet, ikke større end en Stjerne af 12te Rang, snarere mindre. Men efterhaanden som den nærmer sig Solen, vokser den baade i tilsyneladende og i virkeligt Omfang og fremtræder som en mere eller mindre cirkelrund, taageagtig Plet. Denne Lystaage kan indeholde — men kan ogsaa mangle — et stærkere ly- sende Centralparti, der da giver den Lighed med en Stjerne, omgivet af et Taage- bælte. I saa Tilfælde kaldes den stjernelignende Midterdel »Kernen« og den om- givende Masse »Coma«. For det store Publikum er det »Halen«, der er Kometens vigtigste Ejendomme-