Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
iii
EN KOMET VED DAGSLYS.
Set i Nordafrika 1911.
UNIVERSETS UNDERE
HALLEY’S KOMET, I MAJ 1910.
Edmund Halley beregnede, at den store Komet, der
viste sig; 1531, 1607 og 1682, var den samme og forud-
sagde, at den vilde vise sig med ca.76Aars Mellemrum.
lighed; men saa længe en Komet er saa langt
borte, at den endnu kun er teleskopisk, har
den som Regel ingen Hale, — hvorimod om-
vendt de Kometer, der er os saa nær, at de
er synlige for det blotte Øje, altid faar Hale.
For de haleløse teleskopiske Kometers Ved-
kommende er det dog saa, at deres Coma
ofte forlænges og derved bebuder en snarlig
Haledannelse. Efterhaanden som Kometen
nærmer sig, ser man, hvorledes der fra dens
Kerne udstrømmer Stof, der som et eller flere
Hylstre kan lægge sig om Kernen, men sta-
dig strømmer til den Side og mod den Retning,
der vender bort fra Solen. Denne Udstrøm-
ning, hvorved »Halen« dannes, foregaar med
en saadan Fart, at den aabenbart skyldes en
fra Solen udgaaende Kraft, sandsynligvis af
elektrisk Natur.
Med Hensyn til deres Bevægelser er nogle
Kometer meget regelmæssige, andre i høj
Grad omflakkende. De Kometer, hvis Bevæ-
gelser er regelmæssige, kalder man »periodi-
ske«, og de kredser om Solen i bestemte, luk-
kede Baner. De omflakkende eller »erratiske«
Kometer bliver synlige for os, naar de nær-
mer sig Solen, men vi ved hverken, hvorfra
de kommer, eller hvorhen de drager, naar
de igen forlader os. De periodiske Kometer
falder i to Grupper: Den første Gruppe om-
fatter de Kometer, der med stor Regelmæs-
sighed gentager deres Besøg indenfor Tidsrum
fra tre til tolv Aar eller deromkring; men for
nogles Vedkommende kan Tiden for Kreds-
løbet dog være større, indtil 70—80 Aar, hvil-
ket f. Eks. er Tilfældet med den berømte Hal-
leys Komet, hvis Omløbstid er ca. 76 Aar.
For en anden Gruppe periodiske Kometers
Vedkommende er deres Omløbstid beregnet
til at være langt betydeligere, rimeligvis flere
Hundrede Aar, hvilket jo imidlertid først vil
blive konstateret ved Kikkertens Hjælp, naar
de i en fjern Fremtid aflægger os en ny Visit.
Antallet af de Kometer, der er iagttaget
helt fra Oldtiden indtil Slutningen af Aar
1911, beløber sig til omtrent 1100, og af disse
har man beregnet Kredsløbet hos omtrent
500. Det er imidlertid indlysende, at der i Vir-
keligheden i de sidste to Tusind Aar har været