Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
 iii EN KOMET VED DAGSLYS. Set i Nordafrika 1911. UNIVERSETS UNDERE HALLEY’S KOMET, I MAJ 1910. Edmund Halley beregnede, at den store Komet, der viste sig; 1531, 1607 og 1682, var den samme og forud- sagde, at den vilde vise sig med ca.76Aars Mellemrum. lighed; men saa længe en Komet er saa langt borte, at den endnu kun er teleskopisk, har den som Regel ingen Hale, — hvorimod om- vendt de Kometer, der er os saa nær, at de er synlige for det blotte Øje, altid faar Hale. For de haleløse teleskopiske Kometers Ved- kommende er det dog saa, at deres Coma ofte forlænges og derved bebuder en snarlig Haledannelse. Efterhaanden som Kometen nærmer sig, ser man, hvorledes der fra dens Kerne udstrømmer Stof, der som et eller flere Hylstre kan lægge sig om Kernen, men sta- dig strømmer til den Side og mod den Retning, der vender bort fra Solen. Denne Udstrøm- ning, hvorved »Halen« dannes, foregaar med en saadan Fart, at den aabenbart skyldes en fra Solen udgaaende Kraft, sandsynligvis af elektrisk Natur. Med Hensyn til deres Bevægelser er nogle Kometer meget regelmæssige, andre i høj Grad omflakkende. De Kometer, hvis Bevæ- gelser er regelmæssige, kalder man »periodi- ske«, og de kredser om Solen i bestemte, luk- kede Baner. De omflakkende eller »erratiske« Kometer bliver synlige for os, naar de nær- mer sig Solen, men vi ved hverken, hvorfra de kommer, eller hvorhen de drager, naar de igen forlader os. De periodiske Kometer falder i to Grupper: Den første Gruppe om- fatter de Kometer, der med stor Regelmæs- sighed gentager deres Besøg indenfor Tidsrum fra tre til tolv Aar eller deromkring; men for nogles Vedkommende kan Tiden for Kreds- løbet dog være større, indtil 70—80 Aar, hvil- ket f. Eks. er Tilfældet med den berømte Hal- leys Komet, hvis Omløbstid er ca. 76 Aar. For en anden Gruppe periodiske Kometers Vedkommende er deres Omløbstid beregnet til at være langt betydeligere, rimeligvis flere Hundrede Aar, hvilket jo imidlertid først vil blive konstateret ved Kikkertens Hjælp, naar de i en fjern Fremtid aflægger os en ny Visit. Antallet af de Kometer, der er iagttaget helt fra Oldtiden indtil Slutningen af Aar 1911, beløber sig til omtrent 1100, og af disse har man beregnet Kredsløbet hos omtrent 500. Det er imidlertid indlysende, at der i Vir- keligheden i de sidste to Tusind Aar har været