Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
UNIVERSETS UNDERE
56
RORDAME-QUÉNISSET KOMETEN 1893.
langt flere Kometer indenfor vort Solsystems Om-
raade end de 1100, man har iagttaget; thi Hun-
dreder og atter Hundreder af fjerne, »teleskopiske«
Kometer er naturligvis passeret uænsede forbi,
forinden man i den astronomiske Kikkert fik Mid-
let i Hænde til at opdage dem. Nogle faa Tal vil
tydeliggøre dette: I 1911 viste der sig otte Kome-
ter, af hvilke sandsynligvis kun een vilde have til-
trukket sig Astronomernes og »Komet-Historiker-
nes« Opmærksomhed i Tiden før Kikkertens Brug.
Og otte Kometer i eet Aar er ingenlunde noget
enestaaende eller særlig stort Antal. I 1898 viste
der sig ti Kometer, i 1886 ni, 1881 otte, og ofte har
der vist sig syv Kometer aarlig.
Kometernes Størrelse er overordentlig variabel,
baade for »Hovedet«s og »Halen«s Vedkommende.
Fra Komethoveder, som vi lige netop kan skelne
i Kikkerten, og hvis Tværmaal »kun« er omtrent
tre Gange saa stort som Jordens, er der alle Over-
gange til Kæmpekometer som den i 1811, hvis
Hovede fyldte mere i Verdensrummet end selve Solens vældige Himmellegeme.
Og som Hovederne veksler ogsaa Halen i Udstrækning fra en forholdsvis ringe
Længde paa en Snes Millioner Kilometer og derunder til en Størrelse som den
store Komets Hale, 1882, der var over halvanden Hundrede Millioner Kilometer
lang, — saa lang, at den vilde have raget udenfor Jordens Bane, hvis Komethovedet
havde befundet sig i Nærheden af Solens Plads.
TVEDELT HALE HOS KOMETEN FRA 1811.
------De gamle Tiders Frygt for Kometer
og Kometsammenstød viser sig ganske ube-
grundet nu, da man kender disse flygtige Him-
mellegemers luftige Natur. Et af de bedste
Bidrag til at belyse denne blev leveret af
Biela’s Komet, som man gentagende havde
set punktlig vende tilbage efter de ca. 67a
Aar, der var dens Omløbstid. I 1845 skete det
imidlertid, at denne Komet for Iagttagernes
Øjne spaltedes i de to Dele, der ses paa vort
Helsidesbillede foroven til højre. Da Kometen
næste Gang, 1852, vendte tilbage, var dens to
Dele rykkede længere fra hinanden, men frem-
traadte dog endnu som afsluttede Helheder ;
men i Efteraaret 1872, da Bielas Komet skulde
komme Jorden meget nær, og Angsten for et
Sammenstød var almindelig i vide Kredse,
kom i Stedet for Kometen — en mægtig og
pragtfuld Regn af Stjerneskud! Og det samme
gentog sig i November 1885, da det næste
»Sammenstød« kunde ventes. Disse og mange
andre lignende Iagttagelser har godtgjort, at