Universets Undere
II. BIND

UNIVERSETS UNDERE 56 RORDAME-QUÉNISSET KOMETEN 1893. langt flere Kometer indenfor vort Solsystems Om- raade end de 1100, man har iagttaget; thi Hun- dreder og atter Hundreder af fjerne, »teleskopiske« Kometer er naturligvis passeret uænsede forbi, forinden man i den astronomiske Kikkert fik Mid- let i Hænde til at opdage dem. Nogle faa Tal vil tydeliggøre dette: I 1911 viste der sig otte Kome- ter, af hvilke sandsynligvis kun een vilde have til- trukket sig Astronomernes og »Komet-Historiker- nes« Opmærksomhed i Tiden før Kikkertens Brug. Og otte Kometer i eet Aar er ingenlunde noget enestaaende eller særlig stort Antal. I 1898 viste der sig ti Kometer, i 1886 ni, 1881 otte, og ofte har der vist sig syv Kometer aarlig. Kometernes Størrelse er overordentlig variabel, baade for »Hovedet«s og »Halen«s Vedkommende. Fra Komethoveder, som vi lige netop kan skelne i Kikkerten, og hvis Tværmaal »kun« er omtrent tre Gange saa stort som Jordens, er der alle Over- gange til Kæmpekometer som den i 1811, hvis Hovede fyldte mere i Verdensrummet end selve Solens vældige Himmellegeme. Og som Hovederne veksler ogsaa Halen i Udstrækning fra en forholdsvis ringe Længde paa en Snes Millioner Kilometer og derunder til en Størrelse som den store Komets Hale, 1882, der var over halvanden Hundrede Millioner Kilometer lang, — saa lang, at den vilde have raget udenfor Jordens Bane, hvis Komethovedet havde befundet sig i Nærheden af Solens Plads. TVEDELT HALE HOS KOMETEN FRA 1811. ------De gamle Tiders Frygt for Kometer og Kometsammenstød viser sig ganske ube- grundet nu, da man kender disse flygtige Him- mellegemers luftige Natur. Et af de bedste Bidrag til at belyse denne blev leveret af Biela’s Komet, som man gentagende havde set punktlig vende tilbage efter de ca. 67a Aar, der var dens Omløbstid. I 1845 skete det imidlertid, at denne Komet for Iagttagernes Øjne spaltedes i de to Dele, der ses paa vort Helsidesbillede foroven til højre. Da Kometen næste Gang, 1852, vendte tilbage, var dens to Dele rykkede længere fra hinanden, men frem- traadte dog endnu som afsluttede Helheder ; men i Efteraaret 1872, da Bielas Komet skulde komme Jorden meget nær, og Angsten for et Sammenstød var almindelig i vide Kredse, kom i Stedet for Kometen — en mægtig og pragtfuld Regn af Stjerneskud! Og det samme gentog sig i November 1885, da det næste »Sammenstød« kunde ventes. Disse og mange andre lignende Iagttagelser har godtgjort, at