Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
HØSTENDE MYRER
59
HØSTENDE MYRER
ALLEREDE Salomo nævner, at Myrer samler Korn og sanker i Lade, og baade
græske og romerske Oldtidsforfattere beretter herom.
Frøsamlende Myrer forekommer i Virkeligheden ogsaa meget almindeligt i Lan-
dene omkring Middelhavet. Selv om det ikke just er disse Myrer, man først tæn-
ker paa, naar der er Tale om høstende og — endnu mere — »agerdyrkende« My-
rer, saa er det dog dem, der er længst kendte og grundigst undersøgte. Forinden
vi omtaler den her afbildede amerikanske Art, vil vi derfor se lidt paa vor egen
Verdensdels og dens nærmeste Nabolandes Høstmyrer.
Overalt i Middelhavsegnene kan man møde lange Tog af Myrer, der vandrer
afsted i Gaasegang eller i ganske smalle Kolonner, hvori alle de, der marcherer i
Retning mod Reden, bærer et Frøkorn i Munden. Følger man dem, vil man faa at
se, at de efter en kortere eller længere March forsvinder ned i deres underjordiske
DEN »AGERDYRKENDE« MYRE.
Fra venstre til højre: Han, Arbejder, Hun.
Bo, der oftest ligger paa et solrigt, tørt Sted og let kendes fra andre Myreboer paa
den kegleformige, kraterlignende Ringvold, der omslutter Indgangen. En efter en
dykker Myrerne gennem Kraterhullet ned i de underjordiske Rum, for snart efter
at komme op igen »tomhændet« — eller rettere med tom Mund — og drage ud paa
nyt Høstarbejde.
Giver vi os til at undersøge Rederne, maa vi ofte grave længe, inden vi naar
Kornforraadene. Frøene ligger nemlig ikke spredt rundt om i de underjordiske Gal-
lerier og Gange, men er omhyggeligt anbragte i bestemte, særlig store Magasinrum
eller »Lader«. Forraadene kan være meget anselige i Forhold til de smaa Dyr, der
har samlet dem. Zoologen Escherich, en af Nutidens første Specialister paa Myre-
studiets Omraade, har saaledes ofte i Biskra i det algierske Sahara samlet et Par
Haandfulde Korn i et eneste Myrebo, og — som han bemærker — »man forstaar
da, at der i Talmud er givet faste Regler for, hvem de i Myrerederne oplagrede
Kornforraad retmæssig tilkommer«. Vi kunde fristes til at hævde, at de retteligst
tilkommer det Myresamfund, hvis flittige Arbejdere har høstet Kornet og bragt
det i Lade; — men denne Betragtningsmaade falder ikke ganske sammen med
Talmuds Lære.
En anden anset Myreforsker, Moggridge, har skrevet et stort Værk, en hel Mo-
nografi alene over Middelhavslandenes vigtigste kornsamlende Myrer, der væsent-
lig tilhører en enkelt Underslægt, Messor. Efter hans Meddelelser sanker disse
8*