Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
60
UNIVERSETS UNDERE
Myrer ikke blot de paa Jorden nedfaldne Frø, men klatrer op paa Straaene og af-
skærer det Korn, der er næsten modent. Det er dog ikke nogen enkelt, bestemt
Plante, der høstes, men for nogle Myrers Vedkommende henved 30 forskellige Ar-
ter. Undertiden hænder det forøvrigt, at de smaa Fyre gør sig Høstarbejdet tem-
melig let ved simpelt hen at stjæle Korn fra Beboernes Lader og bære det hjem
til deres egne Lader! Eller de gør Røvertog til andre frøsamlende Myrers Reder i
Omegnen og udplyndrer dem for hele deres Beholdning af møjsommeligt høstet
og sammenslæbt Korn.
Hvad enten Frøene nu er samlede paa mere eller mindre lovlig Vis, underkastes
de en særlig Behandling efter at være baaret hjem til Boet: Alle Avner og Skaller
TEXAS-MYRENS BO.
Uden cm Tuen, hvori Indgangen er til de underjordiske Rum, holdes en Plads aaben,
hvorfra Vejene straaler ud til alle »Marken«s Sider.
pilles af og bæres udenfor,
hvor de ofte dækker Plad-
sen omkring Redens Ind-
gang. Efter at Kornet saa-
ledes er blevet behørig
»tærsket«, opmagasineres
det i de omtalte Lader,
hvor det bliver liggende,
indtil der bliver knap Tid
paa Føde, og Myrerne maa
ty til deres Beholdning.
Mærkeligt er det, at
Frøene under denne ofte
langvarige Henliggen ikke
spirer. Efter nogle Forske-
res, deriblandt Moggrid-
ges, Mening skal Myrerne
selv, ved en eller anden
endnu uopklaret Behand-
lingsmaade, kunne forhin-
dre en for dem for tidligt
indtrædende Spiring, medens andre formoder, at de blot sørger for stadig at holde
Frøene tilstrækkelig tørre, indtil de skal anvendes som Føde. Vist er det, at My-
rerne har det i deres egen Magt at kunne fremkalde Spiringen, naar det er belejligt
for dem selv, d. v. s. naar det paa Grund af de klimatiske Forhold falder dem van-
skeligt at finde Føde ude omkring, og de maa tage Hul paa det Forraad, de ind-
samlede i den gode Tid. Naar dette Øjeblik indtræder, fugter Myrerne Frøene. Den
derved begyndende Spiring omsætter da Frøhvidens Stivelse til et sukkerholdigt
Stof, der — som alt sødt — falder særlig i disse Smaadyrs Smag og jo desuden er
lettere at fordøje. Efter Moggridges Iagttagelser »malter« Myrerne ligefrem deres
Korn, idet de afbider den ved Befugtningen fremspirende Kim og bærer Frøene
ud i Solen for at tørres; først derefter — naar Maltningsprocessen er endt — slæ-
ber de igen Kornet ned i de underjordiske Rum for her at delikatere sig med det
søde Produkt.
Hele denne komplicerede Virksomhed er fordelt paa flere forskellige Grupper
af Arbejdere indenfor samme Statssamfund: Nogle besørger Frøenes Afskæring,
Høstarbejdet i snævrere Forstand; andre bærer Udbyttet hjem til Boet, hvor igen
en Række nye Hold efter hverandre modtager Kornet, »tærsker« og magasinerer