Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
60 UNIVERSETS UNDERE Myrer ikke blot de paa Jorden nedfaldne Frø, men klatrer op paa Straaene og af- skærer det Korn, der er næsten modent. Det er dog ikke nogen enkelt, bestemt Plante, der høstes, men for nogle Myrers Vedkommende henved 30 forskellige Ar- ter. Undertiden hænder det forøvrigt, at de smaa Fyre gør sig Høstarbejdet tem- melig let ved simpelt hen at stjæle Korn fra Beboernes Lader og bære det hjem til deres egne Lader! Eller de gør Røvertog til andre frøsamlende Myrers Reder i Omegnen og udplyndrer dem for hele deres Beholdning af møjsommeligt høstet og sammenslæbt Korn. Hvad enten Frøene nu er samlede paa mere eller mindre lovlig Vis, underkastes de en særlig Behandling efter at være baaret hjem til Boet: Alle Avner og Skaller TEXAS-MYRENS BO. Uden cm Tuen, hvori Indgangen er til de underjordiske Rum, holdes en Plads aaben, hvorfra Vejene straaler ud til alle »Marken«s Sider. pilles af og bæres udenfor, hvor de ofte dækker Plad- sen omkring Redens Ind- gang. Efter at Kornet saa- ledes er blevet behørig »tærsket«, opmagasineres det i de omtalte Lader, hvor det bliver liggende, indtil der bliver knap Tid paa Føde, og Myrerne maa ty til deres Beholdning. Mærkeligt er det, at Frøene under denne ofte langvarige Henliggen ikke spirer. Efter nogle Forske- res, deriblandt Moggrid- ges, Mening skal Myrerne selv, ved en eller anden endnu uopklaret Behand- lingsmaade, kunne forhin- dre en for dem for tidligt indtrædende Spiring, medens andre formoder, at de blot sørger for stadig at holde Frøene tilstrækkelig tørre, indtil de skal anvendes som Føde. Vist er det, at My- rerne har det i deres egen Magt at kunne fremkalde Spiringen, naar det er belejligt for dem selv, d. v. s. naar det paa Grund af de klimatiske Forhold falder dem van- skeligt at finde Føde ude omkring, og de maa tage Hul paa det Forraad, de ind- samlede i den gode Tid. Naar dette Øjeblik indtræder, fugter Myrerne Frøene. Den derved begyndende Spiring omsætter da Frøhvidens Stivelse til et sukkerholdigt Stof, der — som alt sødt — falder særlig i disse Smaadyrs Smag og jo desuden er lettere at fordøje. Efter Moggridges Iagttagelser »malter« Myrerne ligefrem deres Korn, idet de afbider den ved Befugtningen fremspirende Kim og bærer Frøene ud i Solen for at tørres; først derefter — naar Maltningsprocessen er endt — slæ- ber de igen Kornet ned i de underjordiske Rum for her at delikatere sig med det søde Produkt. Hele denne komplicerede Virksomhed er fordelt paa flere forskellige Grupper af Arbejdere indenfor samme Statssamfund: Nogle besørger Frøenes Afskæring, Høstarbejdet i snævrere Forstand; andre bærer Udbyttet hjem til Boet, hvor igen en Række nye Hold efter hverandre modtager Kornet, »tærsker« og magasinerer