Universets Undere
II. BIND
Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN
År: 1914
Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG
Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA
Sider: 460
UDK: 5 (02)
Populær Fremstilling efter det engelske Ori-
ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med
mange Illustrationer og farvetrykte Tavler
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
62
UNIVERSETS UNDERE
det. De Arbejdere, hvem det sidstnævnte Hverv paahviler, er betydelig mindre af
Vækst end de andre Arbejdergrupper; de synes aldrig at forlade Boet og forretter
al Slags indendørs huslig Gerning. Formodentlig er det ogsaa dem, der sørger for
det hengemte Korns videre Behandling, hindrer for tidlig Spiring, afbider den unge
Kimspire og forestaar hele »Maltningen«.
Høstens Tid er forskellig de forskellige Steder. Den retter sig efter, hvilken Aars-
tid der er knappest paa Føde i den paagældende Egn. I Nordafrika er det den tørre
Sommer, i Sydfrankrig Vinteren, der er Smalhalstider, og i Samklang hermed høster
Tunis’ kornsamlende Myrer da ogsaa om Foraaret, men Sydfrankrigs i Eftersom-
meren. — Interessant til Forstaaelse af hele dette Høst-»Instinkt«s naturlige Ud-
LODRET SNIT GENNEM DEN »AGERDYRKENDE« MYRES UNDERJORDISKE BO.
Man ser nogle af de »Lader«, hvori det indhøstede Korn magasineres.
vikling som Følge af særlige klimatiske Forhold er det at se, hvorledes en og samme
Myreart i Egne, hvor det er unødvendigt, ikke samler Forraad, men derimod gør
det i andre, mindre gunstige Egne. Ja selv paa Steder, hvor Myrerne normalt ikke
samler Kornforraad, kan de undtagelsesvis gøre det i usædvanlig tørre Sommere,
saaledes som Escherich iagttog saa højt mod Nord som ved Strassburg i den hede
Sommer 1904.
— — Langt mere berømte end de europæiske og med dem nærmest beslægtede
frøsamlende Myrer er den her afbildede saakaldte »agerdyrkende« Myre (Pogono-
myrmex) ovre i Texas og tilstødende, tørre Steppeegne. Selv om nyere Under-
søgelser i nogen Maade har ladet den Glorie blegne, der længe omgav Texas-My-
rerne med en overdreven Glans, er de dog i sjælden udpræget Grad Repræsentanter
for et Myresamfund, hvis Eksistens er baseret paa at høste og hengemme Frø.
Paa Grundlag af Mc. Cooks fuldtud nøgterne Skildring giver W. Dreyer følgende
Fremstilling af Texas-Myrens Færd: »Den vælger til Boplads en aaben Plet og byg-
ger sit Tuehjem mellem Græs og Urter, udsat for Solen, og saa kære er disse Myrer
af Sol og Lys, at de, hvis et Træ vokser op og skygger for deres Bo, enten flytter