Universets Undere
II. BIND

Forfatter: J.O. BØVING-PETERSEN

År: 1914

Forlag: GYLDENDALSKE BOGHANDEL NORDISK FORLAG

Sted: KØBENHAVN OG KRISTIANIA

Sider: 460

UDK: 5 (02)

Populær Fremstilling efter det engelske Ori-

ginalværk ved J.O. BØ VING-PETERSEN. Med

mange Illustrationer og farvetrykte Tavler

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 486 Forrige Næste
62 UNIVERSETS UNDERE det. De Arbejdere, hvem det sidstnævnte Hverv paahviler, er betydelig mindre af Vækst end de andre Arbejdergrupper; de synes aldrig at forlade Boet og forretter al Slags indendørs huslig Gerning. Formodentlig er det ogsaa dem, der sørger for det hengemte Korns videre Behandling, hindrer for tidlig Spiring, afbider den unge Kimspire og forestaar hele »Maltningen«. Høstens Tid er forskellig de forskellige Steder. Den retter sig efter, hvilken Aars- tid der er knappest paa Føde i den paagældende Egn. I Nordafrika er det den tørre Sommer, i Sydfrankrig Vinteren, der er Smalhalstider, og i Samklang hermed høster Tunis’ kornsamlende Myrer da ogsaa om Foraaret, men Sydfrankrigs i Eftersom- meren. — Interessant til Forstaaelse af hele dette Høst-»Instinkt«s naturlige Ud- LODRET SNIT GENNEM DEN »AGERDYRKENDE« MYRES UNDERJORDISKE BO. Man ser nogle af de »Lader«, hvori det indhøstede Korn magasineres. vikling som Følge af særlige klimatiske Forhold er det at se, hvorledes en og samme Myreart i Egne, hvor det er unødvendigt, ikke samler Forraad, men derimod gør det i andre, mindre gunstige Egne. Ja selv paa Steder, hvor Myrerne normalt ikke samler Kornforraad, kan de undtagelsesvis gøre det i usædvanlig tørre Sommere, saaledes som Escherich iagttog saa højt mod Nord som ved Strassburg i den hede Sommer 1904. — — Langt mere berømte end de europæiske og med dem nærmest beslægtede frøsamlende Myrer er den her afbildede saakaldte »agerdyrkende« Myre (Pogono- myrmex) ovre i Texas og tilstødende, tørre Steppeegne. Selv om nyere Under- søgelser i nogen Maade har ladet den Glorie blegne, der længe omgav Texas-My- rerne med en overdreven Glans, er de dog i sjælden udpræget Grad Repræsentanter for et Myresamfund, hvis Eksistens er baseret paa at høste og hengemme Frø. Paa Grundlag af Mc. Cooks fuldtud nøgterne Skildring giver W. Dreyer følgende Fremstilling af Texas-Myrens Færd: »Den vælger til Boplads en aaben Plet og byg- ger sit Tuehjem mellem Græs og Urter, udsat for Solen, og saa kære er disse Myrer af Sol og Lys, at de, hvis et Træ vokser op og skygger for deres Bo, enten flytter