Universets Undere
II. BIND

HØSTENDE MYRER 63 bort eller fjerner alle dets Blade. De er Dagdyr og arbejder sjældent om Natten, men i den hedeste Aarstid hviler de dog en Time eller to om Middagen. Alle de Planter, der spirer paa Tuen eller i dens nærmeste Omkreds, gnaver de bort und- tagen een eller to Græsarter, det saakaldte Myreris, som faar Lov til at gro i en bred Ring omkring Bostedet. Fra dette fører velholdte Veje ud til alle Sider, hun- drede Meter og mere bort, 12 cm brede nærmest ved Tuen, smalle udefter. My- rerne lever mest af Planteføde og »høster« ligesom de høstende Myrer i Sydeuropa Frø af mange Slags Planter, men især af Myrerisen. Hvorledes det egentlig for- holder sig med dennes »Dyrkning« er ikke lige klart i alle Enkeltheder, men sik- kert er det, at de skaaner den paa et vist Areal uden om Boet, at de luger deres Kornmark med stor Omhu, og at de høster Kornet, piller Avnerne fra, slæber Kernerne ind i Tuen og kaster Affaldet i Dynge ved dennes Læside. Men det er tvivlsomt, om de virkelig opsparer Saasæd af deres Beholdninger, og om de brin- ger dette ud og saar det. Det turde være en rimeligere Antagelse, at Myrerisen paa »Marken« vokser frem om Foraaret af spildte og oversete Korn og uden My- rernes Medvirkning. Den i Hus bragte Høst bliver passet omhyggeligt. Kornet bli- ver magasineret op i Rum tæt ved Tuens Overflade og bragt ud til Tørring, naar det i Vinterens Løb er blevet fugtigt. Rimeligvis faar det efterhaanden Lov til at spire, for at de smaa Dyr kan tilfredsstille deres Appetit paa det søde Malt. Stedet for den agerdyrkende Myres Boer betegnes ofte ved en lav, sirligt jævnet Forhøj- ning paa til 1 Meters Bredde, eller af en Græstue, som i Midten topper sig op til en Højde af 1 m. Skønt man ikke træffer Kornkamre i større Dybde end 2/b til 3A m viser dog Beskaffenheden af det opbragte Materiale, at Gangene gaar mindst 5 m ned i Jorden. De Gruskorn, af hvilke den ophøjede Tue er bygget, er ofte af en i Forhold til Bygmestrene forbavsende Størrelse, og Mc. Cook siger, at det Ar- bejde, disse yder ved at slæbe dem op fra 5 m’s Dybde, svarer til, om en Mand paa 80 kgs Vægt bar 2 Tons (2000 kg) op fra Bunden af den dybeste Kulgrube gen- nem en Skakt, der ender saa højt over Jorden som Cheops Pyramidens Top. Men at Myrer — og i det hele Insekterne — er forholdsvis langt stærkere end Hvirvel- dyrene, er jo en bekendt Sag.« Som man ser, betegner de »agerdyrkende« Myrers Kultur en videre Udvikling af de europæiske kornsamlende Myrers, men Springet er dog ikke saa stort, som man tidligere antog, og navnlig er Betegnelsen »agerdyrkende« misvisende, for saa vidt som Texas-Myrerne nok høster, men næppe saar og endnu mindre tilbereder Jorden paa anden Maade, end at de i Modsætning til sydeuropæiske Myrer sørger for ved Bortlugning at holde Pladsen omkring deres Bo fuldstændig aaben, fri for Planter, saa at Solen rigtig kan gennembage og tørre Jorden, og de deri værende Kornforraad. udsættes mindst mulig for at spire. I denne Henseende betegner Texas- Myrernes Samfund et iøjnefaldende »Kulturfremskridt«, sammenlignet med den gamle Verdens høstende Myrer. — Men man kan jo rigtignok hertil bemærke, at de europæiske frøsamlende Myrer heller ikke behøver at luge omkring Boet, da dette altid anlægges paa en aaben, solbeskinnet Plads.