Universets Undere
II. BIND

»PORTUGISISKE ORLOGSMÆND« OG DERES FRÆNDER 73 »PORTUGISISK ORLOGSMAND«, BLÆREGOPLEN PHYSALIA. kan opvise. — Som blaaligt lysende Lampions eller som purpur- og rosenrøde Kæmpeblomster flyder disse barnehovedstore Gopler i Sværme hen over Havfla- den, iriserende og glitrende i Solskinnet med et Lysspil, som Penselen ikke kan gengive, og endnu mindre nogen Billedreproduktion lader ane. Faar man Lejlighed til at fiske nogle af disse Væsener op og iagttage dem i et Akvarium, bliver deres Skønhed endnu vidunderligere: Til Farvepragten føjes en Elegance i Form og en Udvikling i Organisation, hvorom man ikke drømmer, naar man paa en hurtigt sejlende Post- damper jager gennem Flotiller af »portugisiske Orlogsmænd« og kun øjner deres store Flydeblærer glide hastigt forbi Skibssiderne og for- svinde bag den nærmeste Dønning — for lidt efter at dukke op af Da- len og sende en sidste farvestraa- lende Hilsen fra Toppen af den næ- ste Dønning. Under hver, indtil 30 Centimeter lange Blære hænger — som Gondolen under en Ballon — et flotterende, hid og did svajende Knippe af fine Traade og af bugtede, ormformige Vedhæng, hvorimel- lem Klaser som af smaa Druer tit- ter frem helt oppe ved Flydeblæ- rens Bund. Og alt dette er i stadig Bevægelse — en Bevægelse, der ikke skyldes Havstrømning eller Bølge- gang alene, men vidner om et selv- stændigt, bevidst Liv. »Flydende Blomsterranker, hvis enkelte Dele synes at være gjort af gennemsigtigt Krystalglas« — saa- ledes har Blæregoplernes eller Sl- phonoph orernes Forsker, Ernst Haeckel, givet Udtryk for en Lig- nelse, der senere er varieret, stadig dog med de samme tilbagevendende Grundmotiver. Billedet er ogsaa saa malende og rammende, at det er svært at gøre det anskueligere. Men selv en nok saa god Lignelse er jo ikke nok, naar vi vil have Klarhed over Spørgsmaalet: hvad er disse Blæregopler egentlig for nogle Væsener, og hvorledes er de byggede? For at udrede dette Problem vil vi foreløbig forlade de »portugisiske Orlogs- mænd« eller »Bidevindsejlerne« — et andet nautisk Navn for disse Dyr, som i et mere zoologisk Sprog kaldes Søblærer, Physalia. Vi vil i Stedet først betragte nogle af deres Slægtninge, hvis Bygning er lettere overskuelig. Ved nærmere Undersøgelse af det her afbildede lille Udvalg af de mange Slæg- ter Blære- eller Rørgopler (Siphonophorer), der kendes rundt om fra Verdens- havenes Overflade, vil det vise sig, at hver af disse blomsterlignende Ranker og Universets Undere. II. "* ' 10