Universets Undere
II. BIND

»PORTUGISISKE ORLOGSMÆND« OG DERES FRÆNDER 79 ste Individ i Kolonien — det være nok saa stærkt omdannet — tilbage til en af de to Grundformer, Goplen og Polypen, der repræsenterer de to Slægtled i vor almindelige Vandmands Udvikling. Den samlede Kolonis Udseende kan være saare forskelligartet hos de mange Slægter af Blæregopler; men bag den ydre Uens- artethed vil man altid genfinde de mange Fællestræk, der ovenfor er antydede. Havde Goethe haft Kendskab til disse forunderlige Havdyrs Naturhistorie, vilde han deri have fundet en ny Bekræftelse paa sin Yndlingstanke: Enheden, Harmo- nien i Naturen, trods al ydre Mangfoldighed. Et Blik paa de ledsagende Billeder giver en Forestilling om denne Mangfoldig- hed indenfor de antydede Rammer. Hos Slægten Praya vil man se, at den luft- fyldte Flydeblære i Centralaksens Top mangler, og at Svømmeklokkernes Antal er reduceret til to. Til Gengæld er de kraftigt udviklede Individer, der kan drive hele den lange Kolonikæde frem gennem Vandet. Arbejder begge Svømmeklok- kerne samtidigt, gaar Kursen ret frem; men skal der styres til en af Siderne, op- naas dette ved, at den ene Svømmeklokke midlertidig indstiller sin Virksomhed, indtil Drejningen er fuldført, — ganske som naar man vender en Baad ved kun at ro med den ene Aare. Den lange, hule Centralakse, der bærer de gruppevis for- delte Individer, er saa elastisk, at et meterlangt Stykke kan trække sig sammen til kun Fingerlængde. I Modsætning til denne Slægt har »den portugisiske Orlogsmand«, som det frem- gaar af Billederne, en mægtigt udviklet Flydeblære og en saa stærkt forkortet Cen- tralakse, at alle Koloniens Medlemmer i Virkeligheden sidder i samme Plan paa Undersiden af den store Luftsæk. Egentlig minder denne mest af alt om en rød Legetøjsballon, der af Vinden er forslaaet ud paa de store Have og nu driver om for Vind og Vove. Man vogte sig imidlertid for at komme den fredeligt udseende Ballon for nær: Allerede paa en halv Snes Meters Afstand vil man hos nogle Arter kunne faa Føling med de Fangtraade, hvis Neldebatterier øjeblikkelig overbeviser den uheldige om, at »Orlogsmændene« ikke bærer deres engelske Navn forgæves. Og er de samlede i store Flaader, der tæller Hundreder, maaske Tusinder, vil man forstaa, at Virkningen af deres Batterier kan faa et Omfang, hvorom man ikke drømmer, naar man fra sin magelige Liggestol paa Oceandamperens Dæk fryder sig rent æstetisk over det farvestraalende Syn. FUGLE UDEN FLYVEEVNE AT tale om Fugle, der ikke kan flyve, synes lige saa selvmodsigende som at tale • om Fisk, der ikke kan svømme. Og dog lever der ikke blot den Dag i Dag adskillige Fuglearter, for hvem Flugt er umulig; men vender vi Blikket mod For- verdenens Dyr, træffer vi endnu flere, som manglede den Evne, der forekommer os at være Fuglenes fornemste og mest værdifulde Arv. En Skildring af alle disse Ikke-Flyvere vilde kræve et helt Bind, saa vi maa indskrænke os til et Udvalg af nogle karakteristiske Eksempler. Vælger vi foreløbig Strudsenes Orden og ser paa dens uddøde saavel som nu- levende Former, vil vi finde, at denne ældgamle Fuglegruppe praktisk talt har for- maaet at udbrede sig over den hele Jord, skønt dens Medlemmer er ude af Stand til at flyve. Af Arter, der endnu er i Live, har den største, den afrikanske Struds, en Højde af henimod tre Meter. Skønt Vingerne er ret anselige, formaar de paa