Universets Undere
II. BIND

80 UNIVERSETS UNDERE Grund af Fjerenes løse Bygning ikke at bære det tunge Legeme gennem Luften og kan kun bredes ud og benyttes som Sejl, der forøger Fuglens Hastighed, naar den løber. Til Gengæld er den afrikanske Struds som bekendt saa let paa Taa, at den ved Løb kan undfly Rovdyrene ude paa de aabne Stepper, hvor man ofte træffer den i Selskab med Zebraernes og Antilopernes aarvaagne Flokke — en Forsigtig- hedsregel, som hos den sydamerikanske Struds, Nanduen, har ført til et lignende Samliv med Hjorte og Guanachos. Blandt de mange Omdannelser, den afrikanske Struds’ Fødder har undergaaet, er den mest ejendommelige den, at Tæernes An- tal er reduceret til to, og alt tyder paa, at ogsaa den yderste af de to tilbageblevne Tæer før eller senere vil forsvinde, eftersom den allerede er betydelig mindre og svagere i Bygning end Nabotaaen. Vender vi os fra Afrika og Sydamerika til Au- stralien, træffer vi der to Strudsslægter, Kasuarerne og Emu- erne, hvis Vinger er endnu mere degene- rerede end den afri- kanske Struds’. Hos Emuen maa man li- gefrem omhyggelig lede efter dem mel- lem Kroppens Fjer, saa fuldstændig er Mangelen af særlige Svingfjer. Alt, hvad der er tilbage af Vin- gens Skelet, er en lille Benstump paa nogle faa Centimeters Længde. Noget lig- NY ZEALANDS ENESTE NULEVENDE STRUDS, KIVI. Den er ikke større end en Høne. nende er Forholdet hos Kasuaren, hvad selve Skelettet angaar; men her er dog bevaret nogle store, stive, faneløse Skafter, der stikker frem som lange Pindsvine- børster og rigtignok mindst af alt ligner Svingfjer. Kun hos den unge Fugl viser de deres Oprindelse ved ude mod Spidsen at bære en lille Stump Fane, der dog snart falder af. Skønt ude af Stand til at flyve, har denne store Fugl formaaet at udbrede sig fra sit Hovedhjem, Australlandet, baade til Ny Guinea og de omlig- gende Øgrupper — en Vandring, der dog naturligvis fandt Sted paa en Tid, da disse nu adskilte Egne udgjorde sammenhængende Landstrækninger. Sætter vi over til Ny Zealand, finder vi i Bregnekrattene dér Kivierne, de mindste af alle nulevende Strudse — ikke større end en Høne — og tillige de, hvis Vinger er mest reducerede. Kivi-Slægtens videnskabelige Navn, Apteryx, »uden Vinge«, sigter da ogsaa hertil, hvorimod den mere populære Betegnelse »Kivi« er en fonetisk Gengivelse af de natligt omstrejfende Fugles pibende Skrig, naar de gennemsøger Bregnesumpene paa Jagt efter Orme og Insekter, som snuses op med det lange, sneppeagtige Næb, hvis Næsebor er rykkede helt ud i Spidsen, hvor