Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

149 sen formindskes, og det drejer sig derfor om at un- dersøge, hvor hyppige og hvor lange Hvileperioder man skal indskyde, for at Arbejdsydelsen skal blive den størst mulige. Som Forsøgsperson vælger vi en ganske vist ikke professionel, men dog meget øvet Maskinskriver. Ar- bejdet bestaar i Afskrivning af en almindelig Text uden særlige Vanskeligheder. Vi forlanger, at det skal udføres fejlfrit; hvis en fejl Type anslaas, hvad den øvede Skriver strax selv mærker, skal Maskinen stilles om, og Fejlen rettes. Forsøget udføres i sex paa hinanden følgende Dage; hveranden Dag skriver Forsøgspersonen uden Ophold i to Timer, men paa de tre andre Dage gør han et Ophold paa ti Minu- ter efter første Times Arbejde og skriver derpaa videre i 50 Minuter. Et Ur angiver, hvergang 20 Min. er forløbne; Forsøgspersonen sætter saa et Mærke i det skrevne, saa at man bagefter kan tælle op, hvor mange Linier han har skrevet i den Tid. Tager vi Gennemsnittet af Antallet af skrevne Linier i hver 20 Min., finder vi: 37 36 34 33 33 31, naar der intet Hvil gøres, der- imod: 37 36 34 il 38 36 17, naar der holdes Hvil paa 10 Min, efter den første Times Forløb, hvilket er mar- keret ved II . Den første Række Tal viser tydelig nok, hvorledes Trætheden voxer, og Arbejdsydelsen følgelig stadig aftager, naar der arbejdes uafbrudt. Den anden Række Tal viser, hvorledes Trætheden fuldstændig forsvinder, blot ved et Ophold paa 10. Min. Det sidste Tal i denne Række (17) er saa lille, fordi der tilsidst kun blev arbejdet i 10 Min,, da hele Forsøgets Varighed ikke maatte være mere end 2 Timer, Hvileperioden iberegnet. Resultatet er nu