Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

148 at man skal stige langsomt og jævnt, saa at kun faa Hvil bliver nødvendige; derved distancerer man fuld- stændig dem, der jager paa, saa at de maa hvile hyppigt. Det anførte Forsøg kan naturligvis endnu varieres i stor Udstrækning, idet man prøver andre Tempoer og Hvileperioder af forskellig Længde, Ligeledes vil det være nødvendigt, naar det drejer sig om prak- tisk Arbejde, der skal fortsættes Dagen igennem, at udstrække Forsøgets Varighed til hele Arbejdstiden, Det er nemlig ikke udelukket, at den Ordning, der giver det bedste Resultat i kort Tid, viser sig at være for anstrengende i Længden, saa at man staar sig ved f. Ex. at tage noget længere Hvileperioder. Alle saadanne Variationer frembyder sig naturligt af sig selv, saasnart et bestemt Arbejde foreligger. Vi behøver ikke at gennemføre dette ved det omtalte Forsøg, da Hensigten ikke var at komme til et af- gørende Resultat, men blot at vise, hvorledes et saa- dant Forsøg maa anstilles, og hvilken betydelig Ind- flydelse selv smaa Forandringer i Arbejdstempoet kan have paa Arbejdsydelsen, Som Exempel af hel anden Art kan vi tage et virkeligt, praktisk Arbejde, f. Ex. Maskinskrivning. Ved dette spiller Muskelkräften kun en underordnet Rolle; Hjernearbejdet er langt det væsenligste. Idet Muskeltrætheden saaledes faar mindre Betydning, simplificeres Forsøget i høj Grad: der kan slet ikke blive Tale om at undersøge Virkningen af Arbejds- tempoet, Maskinskrivning ligesom alle lignende sjælelig- legemlige Virksomheder vil altid kræves udført i det hurtigste Tempo, som Arbejderen kan præstere. Den ved Arbejdet foraarsagede Træthed vil have til Følge, at Tempoet bliver langsommere, saa at Arbejdsydel-