Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

151 ikke kan ved uafbrudt Arbejde. Man tør naturligvis ikke paastaa, at den samme Fordeling af Arbejde og Hvile vil være den gunstigste for alle Mennesker ved dette eller lignende Arbejde, men et almindeligt Resultat kan dog sikkert uddrages af dette enkelte Forsøg: Ved sjæleligt-legemligt Arbejde, hvor Muskelkräften kun er af underordnet Betydning, kan Træthed fuld- stændig forebygges ved, at der med passende Hyppig- hed indskydes korte Hvileperioder; dette vil være den mest økonomiske Arbejdsordning, naar der skal ar- bejdes i lang Tid. De to omtalte Forsøg er imidlertid ogsaa i anden Henseende af Interesse. Det blev ovenfor fremhævet, at jo mere et Organ er trættet ved fortsat Arbejde, desto længere Hvile behøver det for at genvinde sin fulde Arbejdsevne. Netop dette godtgøres af de to Forsøg, Ved Muskelarbejdet medførte det langsomste Tempo, 12 Træk pr. Min., ikke nogen kendelig Træt- hed, og Forsøgspersonen behøvede derfor ikke at hvile i den første Time. Ved det hurtigere Tempo, 15 Træk pr. Min., blev Hvile nødvendig efter 33 Mi- nuters Arbejde, men blot 5 Minuters Hvile var til- strækkelig til, at Musklerne omtrent kunde genvinde deres fulde Arbejdsevne. Ved det hurtigste Tempo, 20 Træk pr. Min., blev Hvile nødvendig allerede efter 10 Minuters Forløb, og 5 Minuters Hvile forslog her ikke meget, da der kun kunde arbejdes i 5 Min, der- efter. Hvis det havde været muligt at fortsætte Ar- bejdet i 33 Min, ved dette Tempo, vilde Musklerne aabenbart være bievne saa trætte, at de vel først efter et Par Timers Hvile igen vilde have været i fuld arbejdsdygtig Stand. Ved Maskinskrivningen træder det samme Forhold