Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del
Forfatter: Alfr. Lehmann
År: 1919
Forlag: J. Frimodts Forlag
Sted: København
Sider: 164
UDK: 612
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
152
endnu tydeligere frem. Efter en Times uafbrudt Ar-
bejde er der tydelig Træthed, men Individet genvin-
der fuld Arbejdsevne i et Hvil paa 10 Min. Efter 27
Minuters Arbejde er Trætheden derimod saa ringe,
at blot 3 Minuters Hvil er tilstrækkeligt til, at der
kan fortsættes med uformindsket Hastighed. Det
samme kan naturligvis paavises og er bleven paavist
ved mange andre Arter af Arbejde, men vi behøver
ikke at opholde os videre derved. De anførte Forsøg
i Forening med det daglige Livs Erfaringer godtgør
tilfulde:
Jo mere et Organ er trættet ved fortsat Virksom-
hed, desto længere Hvile behøver det for at genvinde
sin fulde Arbejdsevne.
For det rent aandelige Arbejdes Vedkommende
foreligger der ganske vist ikke faa Undersøgelser over
Hvileperioders Indflydelse paa Arbejdsydelsen, men
Resultatet af disse er meget tvivlsomt, Gennemgaa-
ende har man nemlig begaaet den Fejl at gøre Ar-
bejdet for let eller for kortvarigt eller baade for let
og kortvarigt, hvoraf Følgen naturligvis bliver, at
Forsøgspersonerne ikke trættes nævneværdigt. Men
er der ingen Træthed, vil det heller ikke være muligt
at paavise den gavnlige Virkning af et Hvil. Det er
saaledes et ikke ualmindeligt Resultat ved Forsøg af
denne Art at finde, at man i een Time faar mere Ar-
bejde udrettet end i to halve Timer adskilte ved et
Hvil paa 5 til 60 Minuters Længde. Dette gælder især
for rutinerede Arbejdere, som ofte begynder smaat
og først efterhaanden arbejder sig op til større Ha-
stighed. Ved uafbrudt Arbejde i en Time naaer de
at komme op til større Hastighed, men afbrydes Ar-
bejdet ved et Hvil, maa de begynde forfra igen i den
næste halve Time og faar derfor mindre præsteret.