Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

Kap. 11. HVILETIDENS ANVENDELSE VI har set, at den rette Fordeling af Arbejde og Hvile er af væsenlig Betydning for, hvormeget Arbejde der kan præsteres. Ikke mindre betydnings- fuldt er imidlertid Spørgsmaalet om Hviletidens An- vendelse. Hvile for et arbejdende Organ betyder selvfølgelig, at Organets Arbejde ophører, men det er derfor ikke nødvendigt, at Individet er fuldstændig uvirksomt. Efter meget anstrengende legemligt Ar- bejde, hvor saa godt som alle Muskler har været medvirkende, kan der være Trang til fuldstændig Hvile: man lægger sig ned, saa bekvemt som muligt, og falder maaske endog isøvn. Et lignende Forhold kan ogsaa gøre sig gældende, naar et produktivt aandeligt Arbejde har krævet særlig stærk Anspæn- delse. Men i langt de hyppigste Tilfælde er det kun bestemte Muskelgrupper, der er virksomme, eller enkelte sjælelige Funktioner, som udøves, og i saa Fald kræves der ogsaa kun delvis Hvile, hvilket vil sige, at de arbejdende Organer skal have Ro, medens Hviletiden iøvrigt kan udfyldes med Virksomhed af helt anden Art. Det vil næppe være muligt at give bestemte For- skrifter for, hvad Individet helst skal foretage sig i Hviletiden, da dette vil være afhængigt dels af Arbej- dets særlige Natur, dels af Hvileperiodernes Længde og endelig af Individets Interesser. Arbejdets Be-