Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

157 skaffenhed er for saa vidt afgørende, som den med- fører, at Arbejderen føler Trang til at forholde sig paa en bestemt Maade i Hviletiden. En Student, der har læst i tre Timer, og en Murerarbejdsmand, der i samme Tid har slæbt nogle Tons Mursten en halv Snes Meter op ad stejle Stiger, vil ganske sikkert trænge til meget forskellig Anvendelse af sin Hviletid, Men dernæst spiller ogsaa dennes Længde en væsenlig Rolle, da en ganske kort Pavse sjældent kan anvendes paa samme Maade som et længere Tidsrum. Vi har nu i det foregaaende set, at det er af Betydning for Arbejdets Økonomi, at der med passende Mellemrum gøres en kort Pavse, hvorved Træthedens stadige Væxt kan forebygges. Men desuden afbrydes Dagens Arbejde saa godt som altid af længere Hvileperioder, hvor først og fremmest den fornødne Føde indtages. Nogen Tid bliver der dog gerne tilovers herfra, og der bliver da Spørgsmaal om den hensigtsmæssigste Anvendelse af denne Hvileperiode. Ved den nærmere Behandling af Sagen vil det vise sig praktisk at son- dre mellem de to her angivne Tilfælde: de korte Pavser og den længere Hvile. De korte Pavser vil ved en rationel Ordning af Arbejde vistnok sjældent faa længere Varighed end fem til ti Minuter, og der bliver da næppe Tid til andet end netop det, som Arbejderen ifølge den for- udgaaende Beskæftigelse føler mest Trang til. Ved stillesiddende Arbejde, hvor Kroppen skal indtage en uforanderlig Stilling, vil en kort Hvileperiode næsten altid blive anvendt til at strække Lemmerne og rette Kroppen; Arbejderen gaar op og ned og udfører Be- vægelser af de hidtil hvilende Legemsdele. Hvilen bestaar altsaa her i maaske endog ret kraftige Muskel- bevægelser. Dette var saaledes Tilfældet ved de to