Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

158 ovenfor beskrevne Forsøg med Muskelarbejde og Maskinskrivning. Skal der skrives hurtigt paa en Maskine, kan den Skrivende ikke tillade sig mange Forandringer i sin Stilling, og den stadige Spænding i bestemte Muskler medfører derfor nok saa megen Træthed som Nerveanspændelsen ved selve Virksom- heden. Paa samme Maade kræver Arbejdet med Er- gografen en fast Stilling af Krop og Arm (se Fig, 5), og Forsøgspersonen føler derfor stærk Trang til at udføre Bevægelser netop med disse Legemsdele, medens Haanden hviler fuldstændig efter sit Arbejde. Lignende Forhold gør sig gældende ved rent aande- ligt Arbejde, f. Ex. anstrengende Læsning. De fleste Studenter veed af Erfaring, at det er fordelagtigt nu og da at indskyde en lille Pavse, hvor Bogen lægges bort, for at Øjne og Nervesystem kan faa Hvile, og denne Pavse anvendes da som oftest til legemlig Be- vægelse. Har en Arbejder derimod i lang Tid staaet op f. Ex. under Udøvelsen af et eller andet Haand- værk, saa vil Benene være trættede samtidig med Nervesystemet og Hændernes Muskler, og følgelig føler han Trang til at sætte sig ned under et Hvil, Udfyldningen af de korte Pavser vil saaledes i de fleste Tilfælde være bestemt udelukkende ved det forudgaaende Arbejdes særlige Natur, Anderledes stiller Sagen sig derimod ved de læn- gere Hvileperioder, hvor Arbejderen har Tid til at beskæftige sig med et eller andet. Her bliver Spørgs- maalet om Tidens Anvendelse mere indviklet, fordi ikke blot den Trang, Arbejdet muligvis kunde have medført, men ogsaa Arbejderens Interesser gør sig gældende. Det er imidlertid slet ikke givet, at Arbej- deren veed, hvorledes han bedst kan tilfredsstille sit Behov, saa at det følgende Arbejde ikke kommer