Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

159 til at lide under en uhensigtsmæssig Anvendelse af Hviletiden. Ved Forsøg af forskellig Art er det nem- lig paavist, at legemligt Arbejde kan indvirke paa en efterfølgende sjælelig Virksomhed og omvendt; derved bliver der aabenbart Mulighed for en mer eller min- dre økonomisk Anvendelse af Hviletiden. Og selv om Arbejderen veed, hvorledes han helst skal udfylde denne, kan de ydre Forhold paa Arbejdspladsen umuliggøre den rette Anvendelse. Det er derfor i alle Parters Interesse, at Arbejderen i Hvileperioderne faar Lejlighed til at beskæftige sig paa bedste Maade, Idet vi nu gaar over til nærmere at belyse disse Problemer, begynder vi med det rene Muskelarbejde, hvor Forholdene er lettest overskuelige. Ved haardt Muskelarbejde er Stofomsætningen, som vi har set, meget betydelig, og der vil derfor ved Arbejdets Ophør altid i Blodet og rundt om i Legemets Væv være ophobet Stofskifteprodukter, der skal fjernes under Hvilen. Der vil følgelig være Trang til den størst mulige legemlige Ro, og desuden vil der være meget ringe Tilbøjelighed til sjælelig Virk- somhed. De Sønderdelingsprodukter, der danner sig ved Musklernes og Nervesystemets Arbejde, synes nemlig ligefrem at virke som Gift paa Organerne, Det ses saaledes tydeligt i Fig. 16, hvorledes Muskel- arbejdet i Tiden fra 8. til 15, Minut forøges, idet de i Begyndelsen af Arbejdet ophobede Stofskifteprodukter fjernes ved det forstærkede Aandedræt Lettere, uden Anvendelse af fine Undersøgelsesmetoder, kan man paavise, hvorledes Muskeltræthed virker nedsættende paa aandeligt Arbejde, Man behøver blot før og efter en legemlig Virksomhed at udføre et aandeligt Ar- bejde, hvis Mængde lader sig bestemme nøjagtigt, f. Ex. en fortløbende Addition; man finder da altid