Størst Udbytte af Legemligt og Aandeligt Arbejde
Første Del

160 efter det legemlige Arbejde en ringere Additions- hastighed end før dette. En rolig Spadseretur paa to Timer, som for en dygtig Fodgænger ikke kan kaldes særlig haardt Arbejde, formindsker Antallet af Additioner med omtrent 10 %. Efter virkelig strengt Muskelarbejde maa Nervesystemets Ydeevne derfor sikkert være betydelig mere nedsat. Naar Muskelarbejderen som Følge af disse For- hold trænger til den største mulige legemlige Ro og kun er lidet oplagt til sjælelig Virksomhed i Hviletiden, falder han let isøvn. Dette kan om Sommeren iagt- tages paa Gaderne og andre Arbejdspladser, hvor der er bleven udført strengt Muskelarbejde; Arbej- deren tager en Middagslur under aaben Himmel. Som Middel til at ophæve Træthedens Virkninger er Søv- nen ganske vist fortræffelig, da den er en Hviletil- stand for hele Organismen. Et andet Spørgsmaal er, om en stærk Trang til Søvn ikke tyder paa, at Ar- bejdet har været uheldigt ordnet: ved en hensigts- mæssigere Fordeling af Arbejde og Hvile maatte en saa overvældende Træthed kunne undgaas. Dette er imidlertid et psykoteknisk Problem, som vi ikke kan gaa nærmere ind paa her. Vender vi os nu til det rene Aandsarbejde, stiller Sagen sig væsenlig anderledes. Stofskiftet ved sjælelig Virksomhed er, som vi veed, kun forholdsvis ringe; der vil følgelig ikke i Organismen blive ophobet større Mængder af Sønderdelingsprodukter, der skal fjernes i Hviletiden, hvorfor der ogsaa kun i Undta- gelsestilfælde vil være Trang til fuldstændig Hvile og Søvn. Det er for saa vidt heldigt, thi efter Søvn er der som oftest en vis Døsighed, der ikke er gunstig for aandeligt Arbejde. Paa otte forskellige Dage be- stemte jeg min Additionshastighed umiddelbart efter