Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
97 Skolen er beregnet paa 140 Drenge med 4 Klasser. Foruden Fort- sættelse af de Discipliner, som læres i Almueskolerne, læres Natur- lære og Mathematik. Der indkom forrige Aar 111 Ansøgninger om Optagelse af Drenge, hvoraf dog kun 35 kunde optages. I Naturlære læses efter T. N. Lunds Lærebog; i Geometri og Arithmetik efter Steens Lærebøger. Der benyttes og lægges sær- deles Vægt paa Benyttelse af Apparater til Anskueliggjorelse. Paa Tegning lægges ogsaa fortrinsmis Vægt. Jeg troer, at det af denne Sammenstilling vil fremgaae, at vi have særdeles gode Elementer tilstede, men at det trænger til Over- veielse fra alle Sider, hvad der yderligere kan udvikle dem. Ved alle de tidligere mange Forhandlinger, Kommissionsbetcrnkninger, Jndustrimoder o. s. v. er der bestandig lagt særdeles Vægt paa at fortsætte den Unges Skolekundskaber til det rette Trin, som Betin- gelse for at kunne komme videre i det Tekniske. Saaledes nævner Etatsraad Hummel paa det forste Jndustrimode i 1852 som de Gjenstande, man burde optage til Underviisuing i Drengeskoler til Uddannelse for Jndustridrwende: Danfl, Historie, Geographi, et tem- melig stort Pensum Mathematik, mekanisk Physik, Naturhistorie og et fremmed Sprog, og fremdeles flulde der indføres Dvelser i Teg- ning og Modellering. Han mener dernæst, at disse Gjenstande fuld- stændigt kunde gjennemgaaes af Eleverne fra deres 13—16 Aar, og han siger: „Jeg har saaledes indskrænket mit Forflag til, at man flulde føge at bibringe Eleverne almindelige Kundskaber, og jeg troer, at, forst naar disse ere tilstede, kan man gjore sig noget Haab om, at de Anstrengelser, man gjor for at uddanne industrielle Mand, ville bære nogen virkelig Frugt, thi man er da forst i Besiddelse af et Fundament, hvorpaa der kan bygges tilstrækkeligt. Elevernes Tankegang vilde ogsaa være bleven friere, saa at de ville være istand til at folge et Foredrag saaledes, som det bor folges, det vil sige, at de ere istand til at kunne opfatte det Væsentlige og lægge mindre Vægt paa det mindre Væsentlige." Etatsraad Hllmmel foreslog endvidere, at man skulde sorge for, at de Fattige, som gik ub af Skolen med en meget tarvelig Dannelse, kunde foruden i Tegning faae Underviisning i Læsning, Skrivning og Regning og tillige i Danmarks Historie, „der paa en mærkelig Maade vækker Interesse hos den Art af Elever." — Endvidere gaae Betænkninger og An- dragender til Ministeriet stedse ub paa at oprette ved Siden af Fritidsunderviisning Dagskoler for Industrielle, for at give dem en Jndustrimodet i Nakskov 1868. 7