Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868
År: 1868
Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 177
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
97
Skolen er beregnet paa 140 Drenge med 4 Klasser. Foruden Fort-
sættelse af de Discipliner, som læres i Almueskolerne, læres Natur-
lære og Mathematik. Der indkom forrige Aar 111 Ansøgninger
om Optagelse af Drenge, hvoraf dog kun 35 kunde optages. I
Naturlære læses efter T. N. Lunds Lærebog; i Geometri og
Arithmetik efter Steens Lærebøger. Der benyttes og lægges sær-
deles Vægt paa Benyttelse af Apparater til Anskueliggjorelse. Paa
Tegning lægges ogsaa fortrinsmis Vægt.
Jeg troer, at det af denne Sammenstilling vil fremgaae, at vi
have særdeles gode Elementer tilstede, men at det trænger til Over-
veielse fra alle Sider, hvad der yderligere kan udvikle dem. Ved
alle de tidligere mange Forhandlinger, Kommissionsbetcrnkninger,
Jndustrimoder o. s. v. er der bestandig lagt særdeles Vægt paa at
fortsætte den Unges Skolekundskaber til det rette Trin, som Betin-
gelse for at kunne komme videre i det Tekniske. Saaledes nævner
Etatsraad Hummel paa det forste Jndustrimode i 1852 som de
Gjenstande, man burde optage til Underviisuing i Drengeskoler til
Uddannelse for Jndustridrwende: Danfl, Historie, Geographi, et tem-
melig stort Pensum Mathematik, mekanisk Physik, Naturhistorie og
et fremmed Sprog, og fremdeles flulde der indføres Dvelser i Teg-
ning og Modellering. Han mener dernæst, at disse Gjenstande fuld-
stændigt kunde gjennemgaaes af Eleverne fra deres 13—16 Aar, og
han siger: „Jeg har saaledes indskrænket mit Forflag til, at man
flulde føge at bibringe Eleverne almindelige Kundskaber, og jeg troer,
at, forst naar disse ere tilstede, kan man gjore sig noget Haab om,
at de Anstrengelser, man gjor for at uddanne industrielle Mand,
ville bære nogen virkelig Frugt, thi man er da forst i Besiddelse af
et Fundament, hvorpaa der kan bygges tilstrækkeligt. Elevernes
Tankegang vilde ogsaa være bleven friere, saa at de ville være istand
til at folge et Foredrag saaledes, som det bor folges, det vil sige,
at de ere istand til at kunne opfatte det Væsentlige og lægge mindre
Vægt paa det mindre Væsentlige." Etatsraad Hllmmel foreslog
endvidere, at man skulde sorge for, at de Fattige, som gik ub af
Skolen med en meget tarvelig Dannelse, kunde foruden i Tegning
faae Underviisning i Læsning, Skrivning og Regning og tillige i
Danmarks Historie, „der paa en mærkelig Maade vækker Interesse
hos den Art af Elever." — Endvidere gaae Betænkninger og An-
dragender til Ministeriet stedse ub paa at oprette ved Siden af
Fritidsunderviisning Dagskoler for Industrielle, for at give dem en
Jndustrimodet i Nakskov 1868. 7