Beretning om det tredje danske Industrimøde i Nakskov
den 14de - 19de September 1868

År: 1868

Forlag: Forlagt af G. E. C. Gad

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 177

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 186 Forrige Næste
99 værkstolen stal stille sin Underviisning faa lavt, at den kan mod- tage disse, eller om den alene stal give sig af med dem, der have et ftørre Maal af Kundskaber inde, og indskrænke Underviisningen for de Andre til saadan Underviisning som s. Ex. Tegning, hvori de ere istand til at tilegne sig Begyndelsesgrundene. Jeg er nu af den Mening, at en Haandvcrrkerflole som det tekniste Institut, hvad den theoretifle Deel angaaer, bør have Klasser, der begynde, hvor Alnme- flolen flipper, og jeg anseer Bibringelse af de elementære Realkund- staber for at være den letteste, hurtigste og sikkreste Maade til sam- tidigt at bibringe Eleverne andre tekniske Discipliner. Underviis- ningen bør skee i sammenhængende, videregaaende Knrsus, beregnede paa 2 eller 3 Aar; den maa gines i faa praktisk Form som muligt, og -navnlig hvad Tegning angaaer ikke svække Elevens Lyst med formange elementære Avelser og Kopieren, men stræbe hen til, at den fornødne Selvvirksomhed kan komme til Udbrud. En Haand- værkerflole bor have sit bestemt afstukne Maal, hvortil den fører Eleven, og det maa ligge der, hvor Haandværk paa den ene Side og Videnflab og Konst paa den anden Side maa stilles, fordi en- hver Ting maa vide at begrændse üg. Er kun det Pensum lært, finder Eleven nok Veien til mere, om han attraaer det. Jeg anseer det i Reglen for galt at sende den Unge, som er bestemt til et Haandværk, til Konstakademiet, der nodvendigviis maa have Konsten mest for Die; man staaer Fare for, at Eleven bliver en middel- maadig Konstner istedetfor en dygtig Haandværker. , Hvad nu angaaer den praktiske Uddannelse, da faaer jo den Unge denne hos Mesteren, og er Værkstedet godt, er denne Ud- dannelsesmaade at foretrække for Læreanstalter, fordi Eleven paa Værkstedet tilegner sig et ganske andet Syn paa de virkelige For- hold. Det kan dog ikke lades nde af Betragtning, at Haandværks- fagene alt nn dele sig i forfljellige Enkeltheder, og at de ville gjore det efterhaanden i hoiere Grad, fordi den hele Udvikling hviler der- paa; men som Folge deraf kan den Tid ogsaa let komme, at det er vanskeligt nok for den Unge at tilegne sig eit alsidig Uddannelse hos en Mester. I de storre Etablissementer frembyder der sig ikke Lei- lighed til at gine Lærlinge den fornødne Anviiöning, medens netop saadanne Etablissementer behøve alsidig Uddannede Folk til bestemte Arbeider, og ofte have ondt nok for at forskaffe sig dem. Jeg troer derfor, det er rigtigt, at en Haandvcrrkerflole er betænkt paa, ogsaa 7*