Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Luften. 463 § . 418. Naar de i et klingende eller lydende Legeme op- vakte Svingninger folge hinanden med eensformig Hastighed, da erholde vi den Folelse, som vi udtrykke ved Navnet Tone (H. 416). Styrken af Tonen, eller hvad Tonekonsinerne kalde forte og piano, be- stemmes ved Styrken af Svingningerne, eller ved Mceygden af de svingende Dele. Den væsentlige Forffice! imellem Tonerne kommer an paa Hastigheden, med hvilken Svingningerne folge hinanden, eller paa det forffiellige Antal af Svingningerne i et vist Tids« rum, f. Ex. i en Secimde. Herved kaldes den Tone, i hvilken Antallet af Svingningerne er stort, en hoi Tone (tonus acutus) ton aigu); den derimod, i hvilken Antallet er lidet, kaldes dyb, (tonus gra- vis, ton grave). Man vil lettelig r'ndsee Vanffe- ligheden af at bestemme, hvor de dybe Toner ophore, og de hsie derimod begynde, da alle Toner er kan an- det end veere relativ dybe eller heie imod hinanden. Tonernes Egenskaber bestemmes fornemmelig ved 1) Tonens Heide, eller Antallet af Svingnin- gerne i samme Tidsrum. 2) Tonens Lyd, som er afhoengig af det tonen- de Legems Materie og Form (§. 413). 3) Tonens Varighed/ som er en Fslge af Manden, paa hvilken Tonen frembringes, og Kraften, som dertil anvendes (§. 417), 419.