Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Luften. 483 bliver det vaer, og derfra ikkuns behsver at fraregne de forlebne Secunder, indtil Lyden hores. Ved Forsog, anstillede for Lydens Forplantelse i konstige Gasarter, har man erfaret, at den forplanter sig vildest og stcerkest i Suurstofgasen, ligesom Vand- siofgasen derimod er dertil det utienligste Middel. Hastigheden med hvilken Lyden forplanter sig igiennem fesre Legemer, er efter Herr Chladnis Be- regninger og Forsog, bestemt i en Secunde til 7800 Fod igiennem Tin, 9zoo Fod igiennem Sølv, 12500 Fod igiennem Kobber, 17500 Fod igiennem Glas eller Jern, i^doo til igooo Fod igiennem Træe Arter, og 10 til 12000 Fod igiennem brændt Pibeleer. §• 438. Ligesom Virkekraften eller Intensiteten af Ly- den forsgeö ved Tiltagelsen af Middelets Fiederkraft og Tæthed (§. 434.), saaledes kan den end videre for- eges ved alt det, som samler Lydstraalerne (§. 43-1*)/ som hindrer disse fra at adspredes, og som refiecterer dem. Derimod maa ethvert blodt Legeme, imod hvilket Lyden steder, og som er utienligt til Lydens Reflection (§. 62.), hindre dens Intensitet, og den Frastand til hvilken den ellers funbe henbringes. Saaledes tiene Raaberne, Horerorene, Huulspei- lene, og de elliptiske Talehvelvinger til Lydens Forø- gelse;