Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Elektriciteten. 569 revne Legeme frieblcvne^ E, imederrs hiint paa sam- me Tid igien erholder af Jorden det fornodne^ E, for at mætte sit eget herved frieblevne ^E; paa den- ne Maade er Rivecoiet i Stand til, bestandig at afgive -s- E eller — E, naar dette ikkuns kan videre bortle- des. Bringes en isoleret Leder i Virkekredsen af et -s- E electriceret Legeme, da maa dette 4~ E forme- delst Tiltrækningen imellem de ueensartede electriske Materier (§. 494) tiltrække det naturlige — E af Le- deren , og binde det, imedens at det samme 4* E, formedelst den frastodende Kraft imellem de eenSartede electriffe Materier (§. 494), maa fra stede det natur- lige -s- E af Lederen; Lederen maa derfor angive — E i den det electricerte Legeme ncermest vccrende Ende, og -s- E i den lcengst derfra værende Ende; dog, da Lederens — E og det electricerte Legems -s- E et ere mevttede med hinanden, og Lederens naturlige-s-E og — E ei ere fnldkommen frie eller adMte, saa meette disse hinanden igien indbyrdes, saasnart Lederen brin- ges Udenfor den electriffe Virkekreds; af den Aarsag falde KorkkUglerne jammen, og Lederen angiver nu ingen Kiendetegn paa Electricitet, da den befinder sig i sin naturlige Tilstand igien. Bringes Lederen med Korkkuglerne, ligesom ovenfor r den -s- electrize Vir- kekreds, hvorved den af de ovenanferte Aarsager an- giver —- E i den Ende, som er nmrnest, og -j- E i ' den