Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

6i8 Ellevte AfdeeUug delige ved egne dertil bestemte Redffaber, form ere ud. taenkte af Bennet, Nicholson, og Cavallo; disse kal- des: Bennets eller Nicholsons Electncitets - Dll- pHeatoi*, eller Cavallos Electncitets Mange- dobler (multiplier of Electricity), og grunde sig paa samme Princips som Condensatoren, kuns med den ForMel, at ek Lag af den akmospheerWe Lllfr irrd- tager den halvledende Pladeö Sted (§. 544) af Con- densatoren. §• 548- Electriciteten frembringes ei allene v>ed Kon- sten, men meget mere ogsaa af Naturen; iscer vise, alle de electriske Virkninger sig i den os bekiendt meest muelige Styrke ved Lynilden, hvilken maa ansees som en meget stor elcctrW Gnist, fremkommet væd Foree- ningen imellem de tvende modsatte Electricitetter, enten imellem Skyerne indbyrdes, eller og imellem Skyerne og Jorden (§. 5 19). Skeer denne Foreenirng igien- nem et andet Legeme, som enten et Huvs- et Men- neske eller Dyr, Metaller , TvEer eller andre brand- bare Legemer, da er Virkningen den samme' som ved Udladningen af den Leidenffe Flaffe eller Battene, kunö ulige stärkere, formedelst den meget store Mceng- de af de tvende modsatte Electriciteter, som herved foreenes med hinanden. Saaledes veed man, at Lyn- ilden