Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Magneten. 647 end den anden, frasroder den det svagere-s-M, og binder derimod den svagere Magnets—M. Enhver Magnets ene Pol + M maae virke des stärkere, naar dens anden Pol — M ogsaa er beDcestiget, thi der- ved hindres denne sidstes Virkning paa den forste, og heraf begribes Fordelen, som Magnetens ArmatUr og Anker (§. 560) frembringer i Henseende til den mag- nekiffe Tiltræknings Forogelse, 570. Som en Folge af de magnetiske Virkekredse er man i Stand til at forklare, hvorfor det umagnetiske Jern bliver magnetisk ved at berereö eller stryges med en Magnets Poler, og de konstige Magneters Forfeerdigelse, fremdeles hvorfor de konstige Magneter under visse Om- sterndigheder erholde tre Poler, ligeledes at imellem en Magnets tvende Poler befinder sig en Puncc, fom ingen Magnetisme yttrer, fom derfor ogsaa kaldes Indiffe- renz-Punkten, og at den konstige Magnets erholdte Magnetisme tabes, eller i det mindste sveekkes, ved Tilbagestrygningen med Magneten imod det eengang gjorte Streg. Man forestille sig en Umagneriff Jernstang A B. D C E A —'— ' . B. hvis ene Ende A bereres afen stcerk Magnets Pol -s- M; T t 2 her-