Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Meteorerne. 693 Aarstid, da derimod det Modsatte finder Sted i Regntiden, endffisndt Solen staaer hsiere over Ho- rizonten i denne end i him Aarets Tid, altsaa fors- ges den atmosplvriffe Lufts oplosende Evne formedelst Varmen. Det blæser sielden stærkt, naar det regner, og Bliksien forandrer endog den overtrukne Himmel til klar Himmel, det er at sige: Bevægelsen i Saften for- dertet Skyerne, og forøget* altsaa Luftens oplosende Evne paa Vandet. Naar Legemer gaae over, ved Hielp af et Oplss- ningsmiddel, fra den flydende til den gasförmige Tilstand, da bindes Varmestoffen, eller der frem- kommer Kulde; og derimod bliver Varmestoffen fri, eller der fremkommer Varme, naar Legemer gaae tilbage fra den gasförmige til den flydende Tilstand (§. 244.). Det samme bemærkes ved Luften; det fryser aldrig stærkere om Vinteren, end ve- meget klar Himmel, altsaa ved fuldkommen -Oplosning af Vanddunsterne i Luften; derimod bliver Luften milde- re, naar det begynder at (nee. Heeden om Sommeren er aldrig mere trykkende o§ besværlig end ved overtrukken Himmel, eller naar det vil begynde at regne; derimod bliver det kisligt efter Regnen, fordi det paa Jorden faldende Vand for- dunsier og oplofts paa np i Luften 0. s. f. Y y §. 604.