Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Meteorerne. 697 Legemer, som ere det nærmest, og vi kunne derfor ei andet end herved erholde Folelse af Kulde. §. 606. Da Uddunstningen af Iorden og det af 2(tmo< sphceren sig fraffillende Vand, har faa meget stor Indflydelse paa Meteorologien, faa har man enffet, at kunne bestemme den absolute Mcengde Vand, som i en vi6 Tid, f. Ex. i et'Kar, faldt paa Jordfladen, og har til ben (£nbe angivet et Redskab, som fsree Navn afNegnmaaler (Ombrometer, Hyoto- meter). I Almindelighed antages Meengden af det Vand, som falder Ho6 os i et Aar fra Atmosphären, fom Regn, Snee, Hagel, Dug o. s. v., at udgiore efter et Middeltal* 30 Tommers Heide, det er ak sige. Vandet, som bundstyrtes af Atmosphären, var i Folge dette i Stand til at ffiule Overfladen af det flade Land, og at staae 30 Tommer hsit derover, naar intet deraf igien bortdunstede, eller indgik For- bindelser med andre Legemer. §. 607. Til de ildagtige og electriffe Meteorer hen- regnes Lynild, Kornmoed, St. Elms eller He- leneild, Nordlys, Skyepompen, Lygtemand og Stierneflud. §. 608.