Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Meteorerne. 701 tillige maae begge disse Skyers electriffe Capacitet her- ved foreges (§. 508), det er at sige, den-s- electri« certeSkye imodtager ligesaa meget -s-E, som den — «lectricerte Skye erholder — E, indtil endelig Fors- gelfen af Electriciten i enhver af disie Skyer er saa stor, at de ere i Stand til at giennembryde den Masse Luft, som hidindtil adffilte dem; thi nu forbinde de sig med hinanden formedelst en stevrk electrisk Gnist, som kaldes Lynilden. Dersom Virkekredsen af en + eller — electticem Skye strcekker sig indtil Jorden, enten formedelst den Msengde af Electricitet, som Skyen besidder, eller formedelst Skyens Ncerhed ved Jorden, da finder det samme Sted ved Jorden, som 'ovenfor ved Skyen; Jorden erholder den modsatte E imod Skyen, og dens electriffe Capacitet voxer til- lige i samme Forhold som Skyens, indtil endelig disse to modsatte Electriciteter ere betydelige nok, for at overvinde det 9?um, som hidindtil hindrede deres Forening med hinanden, da den electriffe Gnist eller Lynilden paafelger. Skeer denne Forbindelse igien- nem Huse, Mennesker, Dyr eller andre Legemer, da fremkomme de ovenfor (§. 527) beffrevne Virk- ninger. Da Taarne, Huse, Traeer, endog Menne- sker og Dyr, ere nærmere ved den med Electricitet svangre Skye, end den flade Jord, og den electriffe Materie stedse vaelger den korteste Vei, for ak mntttes af