Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Meteorerne. 705 §. 612. Aarsagen til det Skrald, med hvilket Lynilden stedse ledsages, som vi kalde Torden, ansees af nogle NatUrkyndige at vcere den samme, som den til de min- dre, hvilke bemærkes ved Affyringen af en Leidensk FlasVe (§. 517), nemlig den Rystelse, som herved opvaekkeS i Luften. Forskiellen, som i Henseende til Varigheden af disse to Skrald bemcerkeö, da den af en electrijP Gnist er forbi i samme Vieblik den opkom- met, hvorimod et Tordenskrald vedholder et halvt Mi- nut, og ofte lerngere, ssges i mere end een Aarsag; saaledeö har Lynilden selv nogen Varighed, og anseeS derfor fom forffiellige paa hinanden felgende store elec- triske Gniste, hvoraf enhver foraarsager et Skrald, hvorved Tordenslaget erholder Varighed. Det er be- kient, naar Lynilden siaaer ned noget Sted, at det dermed folgende Tordenskrald har en bejynderlig ras- tende Lyd, hvortil Aarsagen er de Spring, fom den electriske Materie nydes til at giere ved at gaae igien- nem slette eller afbrudte Ledere, hvorved den paa hvert Sted frembringer en electriff Gnist (§. 51 3). En anden Aarsag til Tordenskraldets Varighed syges i Gienlyden eller den Echo (§. 439)/ fom fremkom- mer formedelst Lydens Tilbagekastning fra Skyernes forskiettige Flader, og forMellige Gienftande paa Jorden; thi da Lyden behover en Secunde for at for- / plantes