Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

7i6 Trettende Afdeeling. Straalekegler, hvis Skievhed er lug de ovenanfsrte Vinkler (§. 620), eller meh andre Orb, da ingen af de farvede Grundstraaler, i hvilke Lysstraalen ad- skilles ved at gaae igiennem Regndraaber, kunne naa §Ar'ek i Fslge de ovenncevnte Vinkler, vden de sar- vede Straaker, som komme fra de Draaber, hvilke befinde sig i den Cirkel, i hvis Pol Diet staaer, saa fslger deraf,- at Regnbuen maa sees under Skikkel- sen af en Kreds. 2(f det ovenaliforte begribes, at Regttbnen egentlig fremkommer ved utakllige paa hin- anden folgende forskellige Regnbuer, saa at vi ethvert Gieblik see en anden Regnbue, ligesonn forffiellt'g- Tilskuere nodvendig maa see lr'gesaa mange sorMelirge Regnbuer; fremdeles indsees, ak vi aldrig ere i Stand til at fee nogen Regnbue, i Syden, da Skyer, som staae i Syden, nmueltø kunne H06 os beffinn.es nf Solen. Det ov'erste af Regnbuer-l kan ei sees, naar Solen staaer over 40° paa Horizonten, og man maa stedse fte alt mindre og mindre deraf jo me- ke Solen stiger. Dersom Regnffyen et er overalt opfyldt med Regndraaber, eller dersom Regnskyerne ei ere gandffe sammenhængende / da sees ei heller no- gen heel Regnbue , men kims et Stykke deraf, som kaldes en R eg N stol te. §» 623.