Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del
Forfatter: A. W. Hauch
År: 1799
Forlag: Forlag af Johan Frederik Schulβ, Kongelig og Universitetsbogtrykker
Sted: Kiøbenhavn
Sider: 774
UDK: 530
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Fjortende AfdeelinA.
722
som i en,hver Pllnct befinder sig lige langt fra Poler-
ne , og som altsaa neiagtigen deler Iordkloden i tven-
de lige Dele; denne kaldes Jord-- Mqvator. Ved
at forestille sig mangfoldige med Wqvator parallele
og rundt om Iordkloden dragne Kredse imod Nord-
cg Sydpolen, hvklke kaldes Paratlelkredse eller
Dagkredse / saavelsom forffiellige Linier dragne
fea den eene til den anden Pol, hvilke føre Navn af
Meridianer eller Middagskredse, erhølder man
Begrebet om Misligheden at kunne anglive noiagti-
gen Omkredsen af Lande og Soer, saavelssom den rig-
tige Stilling af ethvert Sted imod alle ovrige paa
Jordkloden, da man kan forestille sig igiennem ethvert
Sted paa Jordkloden, baade en egen Parallelkreds
og en Meridian. Herved erfares det, man kalder
Stedernes geogrcrphisse Brede og Lcrmgde. Et
Steds Brede kaldes dets Frastand frar 2Eqvator,
angivet ved den Bue af Middagskredsen,. som befin-
der sig imellem dette Sted og Wgvator, Breden kan
være nordlig eller sydlig, alt som Stedet er nær-
mest ved Nord- eller Sydpolen. Et Steds Lceng-
de kaldes Afstanden af samme Steds Meridian fra
en antagen forste Meridian, og bestelnmes ved den
imellem disse to Meridianer verrende Bue af Jord-
agvatoren. Det er ganffe ligegyldigt, hvor den fsr-
ste Middagskreds drages; imidlertid er det nu almin-