Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Fjortende AfdeelinA. 722 som i en,hver Pllnct befinder sig lige langt fra Poler- ne , og som altsaa neiagtigen deler Iordkloden i tven- de lige Dele; denne kaldes Jord-- Mqvator. Ved at forestille sig mangfoldige med Wqvator parallele og rundt om Iordkloden dragne Kredse imod Nord- cg Sydpolen, hvklke kaldes Paratlelkredse eller Dagkredse / saavelsom forffiellige Linier dragne fea den eene til den anden Pol, hvilke føre Navn af Meridianer eller Middagskredse, erhølder man Begrebet om Misligheden at kunne anglive noiagti- gen Omkredsen af Lande og Soer, saavelssom den rig- tige Stilling af ethvert Sted imod alle ovrige paa Jordkloden, da man kan forestille sig igiennem ethvert Sted paa Jordkloden, baade en egen Parallelkreds og en Meridian. Herved erfares det, man kalder Stedernes geogrcrphisse Brede og Lcrmgde. Et Steds Brede kaldes dets Frastand frar 2Eqvator, angivet ved den Bue af Middagskredsen,. som befin- der sig imellem dette Sted og Wgvator, Breden kan være nordlig eller sydlig, alt som Stedet er nær- mest ved Nord- eller Sydpolen. Et Steds Lceng- de kaldes Afstanden af samme Steds Meridian fra en antagen forste Meridian, og bestelnmes ved den imellem disse to Meridianer verrende Bue af Jord- agvatoren. Det er ganffe ligegyldigt, hvor den fsr- ste Middagskreds drages; imidlertid er det nu almin-