Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

726 Fjortende Afdeeling. maa veere des betydeligere, jo storre Stedernes Bre- de er. De to Puncker, hvori Ekliptiken og Wqva- tor overskiere hinanden den 20 Marrii og den 20 September, kaldes Mqvinoctialpuncter eller Ievn- dognspuncter, hvoraf den ferste er Foraarsjevn- degttspuncten og den anden Esteraarsjevndegns- puncten, paa hvilke to Dage Nat og Dag ere lige. De Pllncter i Ekliptiken, hvor Solen har de storste Afvigelser, kaldes Solhvrrrvspuncter, nemlig den 21 IlMli SoMMersolhvEt'v, da vi have den læng- ste Dag, og den 21 December Viwtersojhvarv, da vi have den længste Nat. Paa derr lydlige Halv- deel af Jordkloden Lndtreffer den længste Dag og Nat jvst modsat. Ved at forestille sig Kredse parallele med Mqvator, dragne giennem Svlhocrrvspuncter- ne, hvilke kaldes den nordlige og sydlige Vende- kreds , og ligesaadanne med 2Eqveator parallele Kredse i samme Afstand- nemlig 23^° fra enhver af Polerne, hvilke kaldes Polarcirklerne, den eene den nordlige og den anden den sydlige, fremkom- me de fem Belter eller Zoner, i hvilke man fore- stiller sig Jordens Overflade mddeelt med Hensyn paa den Retning, under hvilken Solstraalerne naae disse forMetlige Egne. Saaledes kaldes den Deel af Jor- dens Overflade, som befinder sig imellem Mgvator og Vendekredsen, den Heede Zone, fordi herpaa falde