Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Jordkloden. 749 nen og vor Jokd maa tiltage og vcere desstserkere, jo nærmere Maanen befinder sig ved vor Jord, da den tiltrækkende Kraft voxer i Forhold til D.vadraten af Frastandens Formindskelse (§. 92). Virkningen af Maanens tiltrækkende Kraft imod ethvert Sted af vor Jordklode kan derfor aldrig vcrre stärkere end det Die- blik, Maanen gaaer igiennem samme Steds Meridian; imidlertid vilde Virkningen af dens tiltrcekkende Krast vcrre saa at sige umcerkelig paa vor Jordklode, betrag- tet som et fuldkommen solid Legeme, da, som bekiendt, ethvert solid Legeme ikkuns haver et Tyngde-Center, og alle Detene af ethvert solid Legeme yttre fcelles Sammenheengs Bestræbelse imod deres Tyngde - Cen- ter (§. 116); vor Jordklode, som fltldkommen solid Legeme, vilde derfor, uagtet at den formedelst Gra- vitationen maatte beveege sig imod Maanen, el være i Stand at forandre sin Kugleffikkelse, og Virknin- gen af den tiltrækkende Kvast derfor et heller blive saa mærkelig som nu, da den yttrer sig imod Havet, med hvilket det faste Land er Mult. Vandet og alle sky- dende Legemer skille sig deri fra de faste eller solide Le- gemer, at enhver of dets endog mindste Dele have sin egen Tyngdepunkt, ogaf den Aarsag yttre en langt ringere Cohcrslons- etter Sammenheengskraft imellem hinanden indbyrdes, end Delene af de faste eller solide Legemer (§. 141.). Dersom vi nu forestille os Jor- den