Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Register. Vergt (Vægtssasl re.) Bestemmelse af Vægtens Godhed § 123. den romerske § 124. falske Vægtssaale ibid. Not. hydrostatisk Vægt § 153. Vcegtstang § 118. mathemalisk og physisk tbtb. hvor mange Slags ibid, dens Virkning § 120-122. sam- mensatte Væatstænger § 137. Værkt^i, s Instrumenter. Valgbestægmmg § 54, s. Skilnings Bestægtning. Vand § 441. sq. Definition § 441. er elastisk § 442. dets forstierllige Skikkelser § 443. stalden reent § 444. det6 specifike Vagt § 444. det indeholdes i andre Legemer § 445. forvandles ikke til Jord § 446- Iis § 447- sg. (see Jis) Vandets Oplosning i Dampe § 455. Vand antager kun en vis Grad Varme $ 456- Vand i Damp- skikkelse § 457- Vand kan gaae over i permanent luftfor- mig Skikkelse § 458. dets Oplosning t sine Westanddeele K 459. Deflrivelse over Processer, som bevifse det ibid. Vands Frembringelse as de Gasarter, fif hvilke det bestaaer jbid. § 364. Vandige Meteorer § 595. VandstoffenS Foreening med Suurstoffen frembringer undertiden Regn § 605. (see metre Hydrostatik, H^drarrUk, Tr)?k- nrng^ Pompe, Springvand rc,) Vand, Havets, dets Bestanddeele K 642. Linds og Ir- vings Forsøg til at betage det sin Smag § 642. dct6 Lys« ntng idid. s. Hav, Ebbe og Flod, Strøn 0. si._ »Pande, ferfle, Kilder, Bække, Floder § 648- Bronde 649. (s. hver enkelt af disse Benævnelser.) Vandets Trykning $ 146-150. ders Vægt § 153. sq. § 444. s. Trykning, Tyngde A Vandblye, s Metal. Vandblyesyre § 208, 209. Vandhvirveler, Vandstrudler § 647. vandledninger § 145. Vandstof § 182- , Vandstofgas, hvorledes faaes § 38^ dens Egenffaber § 386. Foreening med andre Lmrarrer § 387- aldre og nyere Chemikeres Theorier derom § z88- s- Gas, Luft, Hydrogene. Varme, efter Euler § 16 (paq. .12) udvider Legemerne § 219. i Forhold til deres Tæthed § 220. Varmøstøf) 17z. dens Adskillelse fra Suurstoffen § 175. rrsiere Afhandling em Varmestvssen § LL9,. sq.. hvad er . , 22.1-