Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Luften. 393 Menneffer, Dyr og Planker, og disse oploste Ud- dunstninger ffilles igien Ud af Luften ved Legemer, fom dertil have storre Befleegtning end Luften. Forffiellige Naturkyndige have bestieftiget sig med Besiemmelsen afUddunsiningens Størrelse, som findes i Naturen. Imellem andre har Halley udmærket sig ved fine Bemærkninger og Udregninger herover; han antager / at af det middellands?e Hav allene opstiger i eit Sommerdag/ uden Hielp af Vinden, 52/800/000/000 Tonder Vand. Keil fasisætter Uddunstningen af et Menneske i 24 Timer til 31 Unzer, altsaa til 707 Pd. i et Aar. Hales har bemerket / at en Soelblomst af z^Fods Høide uddunster i 12 Timer 1 Pd. 14 Unzer, og et almindeligt Kaalhoved 1 Pd. 3 Unzer i samme Tid; r'ligemaade/ at Uddunstningen af et Blad paa et Trive kan regnes daglig til jo Gran, ogat altsaa et $væer som et i det andet kan anflaaes at have 20,000 Bla- de, uddunster i samme Tid over 26 Pd., derfor ere store Skovegne fugtige og usunde. Forffiellige Salte,, som kulsuurt Planteludfalt, edikesyrligt Planteludsalt 0. fl. smelte i Luften for- medelsi deres store Beslirgtning til det i Luften oply, sie Vand. §. 352. Den atmosphseriffe Lufts Evne at forbinde sig med Dnnsteme, som fremkomme ved Legemernes be- standige