Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

Om Luften. 419 En Planke visner i denne Gas. Et Stykke raadent Kisd taber i denne Gas sin foiv dcervede Smag og Lugt. Olien bliver tyk og sej, naar denne Gasart blån- des dermed. Kalkvandet bliver ei uklart, og deeetsende Ludsalte ti milde ved denne Gas. Den forandrer ei Plantesafternes Farve, og ad- stiller ei Melken. §- 376. En af denne Gasarts moerkvlrrdigste Egenffa- ber, erden, at miste sin gasförmige Tilstand, saa- snart den berorer SnUrstofgasen, og altsaa ogsaa den atmosphceriffe Lnft, da denne indeholderhiin (§. z6i). Begge Gasarterne forvandle sig herved i en red Damp, som indsugeö af Vandet, og danner derved fortyndet Salpetersyre. Den overblevne Gas af den atmosphæriffe Lvft, er Salpeterstofgaö (gas azote), (§• 571). Da begge Gasarterne ved Blandningen gaae over fra den lUftformige til den flydende Til- stand, og i denne sidste behove mindre Varmestof end i hiin (§. 244), faa biløer herved Varmeskofsen srr, og blandningen foraarsager derfor Varme, hvilken er des stcerkere, jo mindre Mcengden af det lUstsorml- ge Vrrsen et, som efter Blandningen af Luftarterne bliver tilbage, altsaa jo tenete Sturstofgasen er. Spy