Begyndelses-grunde Til Naturlæren. Anden Del

434 Ottende Afdeelmg. om nedenfor handles. Der gives Planter (f. Ex. dictamnusfraxinella), den hvide Dipkam, som naar den staaer i Blomster, udvikler, efter nøgles Me- ning, saa megen VandstofgaS, at den antcrrdes, naar i Nærheden deraf bringes et kcendt Lyö/endMndt denne Antændelse maaskee ligesaavel kan tilegnes Blomsterstsvec, der ved Vinden flyver fra Blonste- ret, som Vandstofgasen, der udvikler sig deraf. §. 386. Vandstofgasen er specifik lettere end den atmo- spherrW Luft, og forholder sig almindeligst som 6 kil i, endffiont Hr. Cavendisch og stere angive den, naar den er i fuldkommen veen Tilstand, fom 12 til i. Den har en egen ubehalig Lugt; den blendes ei med Vand, vg indeholder ingen Syre. Den føreener sig ei med Salpeterhalvsyrlr'ggasen (§♦ 374). Den er ukienlig til Livets og Ildens Underholdning; Planterne kunne trives i denne Gaö. Den er yderst amcmdelig i Berorelse med den akmosphlvriM Lnft, eller med Suursrofgasen, og blandet med dobbelt faa meget atmospherriff Lnft, eller en halv Gang saa me- get Suurstofgas, forpUffer den med et stort Kmld; denne Foreening kaldes Knaldgas, hvilken danner ved Forbrcendningen Vand, i det at begge Gasarterne, formedelst begge deres GrUndstoffes starke Beflergt- NlNA