Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879

— 207 — Paa Bordet staaer forskjellige Rekvisiter til Tobaks- rygning og Ildtænding. Manden paa Foldbænken, som læser op af en Avis, samt deu gamle Mand, som staaer ved det andet Bord, stammer fra 1. Valby, Roeskilde. Disse Dragter give et Billede af Hedeboernes Klædning i Aarene 1780—1810, efter hvilken Tid den begyndte at gaa af Brug, fortrængt af de kortere Trøjer (som paa Bordendefiguren). Som de her vises, stamme de fra den i Frederik den Fjerdes Dage gjængse borgerlige Dragt, den almindelige europæiske Mode, bestaaende af den bredskyggede, opkrampede Hat, Kjortlen (udtal Kjo’len) Trøjen (en Vest med Ærmer), og som Bondestandens særlige Dragt, arvet fra Fædrene: Brystdugen (en Trøje uden Ærmer) og Skindkjortelen. Af disse Klæder bares indtil fire, ved Højtider endog fem Lag. Benklæderne dannedes af Knæbukser af Lærred, Vadmel eller Skind. Paa Fødderne Træsko eller til Stads Spændesko. Vadmelet og Drejlstøjet vævedes som oftest hjemme, de indre Klædningsstykker kunde være af Kramtøj (Kalemank — calmande — eller lignende blomstrede Tøjer). Den læsende Mand har lios sig en Stok, hvis Hoved er indrettet som Snusdaase (Graardejer M. Jensen. Kru- set: Gaardejer H. Nielsen). Den gamle Kone er klædt i den ældste Hedebo- dragt, som haves og som gaaer op til forrige Aarhun- dredes Midte. Mærkelig er Trøjen, den holbergske Flasketrøje og det grønne Foldskjørt). Den unge Pige med det paabegyndte tegnede Stykke Sytøj i Haanden (Jfr. Holm, Aagerup) bærer den seneste Hedebodragt med den brede, udsyede Krave og de store Pufærmer, en Parisermode (manches gigot) fra Aarene 1820—30). Til Stuens Bohave og Prydelser, af hvilke de vig- tigste Stykker ere forfærdigede i det 17de Aarhundredes sidste Halvdel, hørte som Regel gjældende for hvert Hjem: