Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879

— 228 — des og grøftes, pløies, saaes, høstes, samt naar Ævret skulde opgives, og til de allerubetydeligste Smaating. Ikke en Ko kunde sælges bort fra Byen uden at Mæn- dene blæstes sammen, underrettedes om Handelen og fortærede i Fællesskab de Drikkevarer, som ydedes i Lagkjøb. De utallige Bøder, som inddreves for alle tænkelige smaa Overtrædelser af Bylovens Bud, ydedes næsten altid i Brændevin og 01 og fortæredes ved Gildelagene; selv Tyveri kunde sones med Bøde i 01 (Tyvetønden). 1879. Bysens Kjæp, ogsaa kaldet Stokken, hvorpaa de i Byloven for Overtrædelser fast- satte Bøder indskares ved hver Mands Navn. Naar Bøden betaltes, hvilket ofte skete i Drikkevarer, udskares Mærkerne (Lunde By, Storeheddinge; ved Lærer Jensen). Denne Maade at føre Regnskab paa var ikke ual- mindelig i Middelalderen og traadte i Stedet for Kon- trabog hos de Handlende. Endnu i vore Dage bliver i Hildesheim Domkirkens Altervin tagen paaKjerv i Raad- husvinkjælderen. Stokken hedder paa Tydsk Kerbholz. 1880. Knævlingerne, en anden Form, hvor- under Bøderegnskabet førtes (Godseier Wal- lis, Dybæk, og Dr. Bruzelius, Ystad). 1881. Ringestaven, som brugtes af Byens Hyrde, naar han førte Hjorden paa den fælles Bymark (Godseier Wallis, Dybæk). Carstensen fortæller i sin Bog, Hjørlunde Sogns Historie, at Byens Hyrde blev tourvis bespist af By- mændene. Fra gammel Tid var det Skik, at den Dag Hyrden var paa Kost, skulde Middagsmaden være gule Ærter. Følgen var at Hyrden hele sit Liv igjennem ikke kom til at kjende andet end denne Ret.