Kunst- og Industriudstillingen i Kjøbenhavn 1879

— 240 — Keramiske Sager. Til Forstaaelse af de forskj ellige Stentøis og Fajencefabrikers Eiendommeligheder og Fa- brikationsmaader, er der foran hver Hovedfabrik tilføiet en meget sammentrængt Fremstilling af dens Historie, Alder, Fabrikationsmaade m. m. Siegburg, en lille By sydøstlig for Cøln, som var Abbediet Siegburg underlagt, er berømt for sine ud- mærkede Stentøisfabrikater. Til helt ned i det 13. Aar- hundrede kan Stentøistilvirkningen forfølges. Men disse første Frembringelser vare raa og uden kunstnerisk Værd. Efter 1450 tog Fabrikationen nogen Opsving, men først fra 1500 kan man sige at Tilvirkningen blev til et Kunsthaandværk. Pottemagerlauget i denne By havde meget strenge Love, hvorefter kun Sønner af Mestre maatte oplæres i Haandværket, thi derved mente man at bevare Fabri- kations Hemmelighederne. Det var nøiagtig bestemt, hvor mange Ovne hver Mester maatte brænde. Om Vinteren hvilede alt Arbeide. Dog maatte de Bestil- linger, der kom fra Byen Cøln, som stod i særligt For- hold til Siegburg, expederes til enhver Tid. Overtrædelse af Lovene bleve, i Forhold til Tiderne, straffede med store Bøder. Priorene i Klostret have i Henseende til den kunst- neriske Udvikling haft en meget gavnlig Indflydelse paa Siegburgs Frembringelser. Priserne paa de mangfoldige Forme af Stentøi vare ved Lov bestemte. Siegburgs Stentøi er i Henseende til Masse, Glasur og teknisk kunstnerisk Behandling omtrent enestaaende. Det næsten hvide, meget plastiske Ler, brændte sig omtrent hvid med enkelte graalige eller guulige Nuancer.