2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
316 Trækul og Cokes blandede i Formsandet yttre vel ved deres Forbrænding til Kulilte og Kulbrint, i Berøring med de dannede Vanddampe, en lignende Virkning, dog i meget ringere Maal, saa at deres Tilsætning af denne Grund maa være meget betydeligere, og den plastifle Beskaffenhed af Formsandel lober derfor den Fare, at lide derved. Til Sandstsbning an- vendes det derfor kun undtagelsesviis. Derimod maa den af mange Forfattere omtvivlede gode Virkning af saadanne Tilsætninger til Formsandet, som t. Ex.: Blrester, Bryggerirester o. s. v. nu findes forklarlig, da de ved Ophedning Danne kulholbige Gasblandinger, men desuden har ben gode Egenskab, at de paa Grund af deres Sammen-- hodningslilstand fuldkommen gjennemtrcrnger Sandet, og ende- lig ved Torringen endnu meddeler Formen en (tørre Hold- barhed. Foruden hiin egentlige Bestemmelse af Sleenkullene, har man endnu ved deres Tilsætning en Bihensigt, hvilken endog ikke sjeldent af ukyndige Arbejdere blive betragtet som den egent- lige Opgave for Sleenkullene. Visse Sandsorter erholde nem- lig ved Tilblanding af Sleenkullene en forhøjet Plasticitet og vlive derved saa meget mere egnet til Formning. Texturen af Sleenkullene synes at maulte gjsre dem egnede til en saadan Hensigt, imidlertid forraader det altid en utilstrækkelig Geskaffen- hed ved Formsandet, naar en saadan Bihjælp blever nødvendig. Bed et meget tæt Formmateriale, der ikke saa let tilsteder Gassen Afgang, som det porsse Formsund ved gron Støbning (især Leersorme), vilde en altfor hastig Gasudvikling kunde virke skadelig. I dette Tilfælde kunde altsaa tilnærmelsesvii- Steenkullene med Forbeel erstattes med et mindre gasrigt Materiel, hvilket ved denne Anvendelse mindre har til Hensigt, at være nyttig ved en Gasudvikling, end meget mere idet ver meddeler det egentlige Formmaterial en sorhsiet Usmeltelighed. 3 denne Hensigt betjener man sig hyppigt af Graphit som Til- sætning til Materialet af de Dele af Formen, som umiddelbar skulle træde i Bersring med det flydende Jern, eller ogsaa af Trækul. En ganske særegen Berømmelse i denne Henseende har den Graphit, der indvindes fra Gasretorterne som De- componeringsprodutl af Sleenkullene i en heuere Temperatur, vg en Tilsætning deraf til Formsandet forhoier, under Om- stomdigheder indtil 50 Procent, ligesuavel Holdbarheden fom Usmelteligheden deraf i en betydelig Grad. Den ejendomme- lige Structur af denne Graphit, dens Sværforbrændelighed v. s. v. giver en tilstrækkelig Forklaring over disse Egenflader.