2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Trækul og Cokes blandede i Formsandet yttre vel ved deres
Forbrænding til Kulilte og Kulbrint, i Berøring med de
dannede Vanddampe, en lignende Virkning, dog i meget ringere
Maal, saa at deres Tilsætning af denne Grund maa være
meget betydeligere, og den plastifle Beskaffenhed af Formsandel
lober derfor den Fare, at lide derved. Til Sandstsbning an-
vendes det derfor kun undtagelsesviis.
Derimod maa den af mange Forfattere omtvivlede gode
Virkning af saadanne Tilsætninger til Formsandet, som t. Ex.:
Blrester, Bryggerirester o. s. v. nu findes forklarlig, da de
ved Ophedning Danne kulholbige Gasblandinger, men desuden
har ben gode Egenskab, at de paa Grund af deres Sammen--
hodningslilstand fuldkommen gjennemtrcrnger Sandet, og ende-
lig ved Torringen endnu meddeler Formen en (tørre Hold-
barhed.
Foruden hiin egentlige Bestemmelse af Sleenkullene, har
man endnu ved deres Tilsætning en Bihensigt, hvilken endog
ikke sjeldent af ukyndige Arbejdere blive betragtet som den egent-
lige Opgave for Sleenkullene. Visse Sandsorter erholde nem-
lig ved Tilblanding af Sleenkullene en forhøjet Plasticitet og
vlive derved saa meget mere egnet til Formning. Texturen
af Sleenkullene synes at maulte gjsre dem egnede til en saadan
Hensigt, imidlertid forraader det altid en utilstrækkelig Geskaffen-
hed ved Formsandet, naar en saadan Bihjælp blever nødvendig.
Bed et meget tæt Formmateriale, der ikke saa let tilsteder
Gassen Afgang, som det porsse Formsund ved gron Støbning
(især Leersorme), vilde en altfor hastig Gasudvikling kunde
virke skadelig. I dette Tilfælde kunde altsaa tilnærmelsesvii-
Steenkullene med Forbeel erstattes med et mindre gasrigt
Materiel, hvilket ved denne Anvendelse mindre har til Hensigt,
at være nyttig ved en Gasudvikling, end meget mere idet ver
meddeler det egentlige Formmaterial en sorhsiet Usmeltelighed.
3 denne Hensigt betjener man sig hyppigt af Graphit som Til-
sætning til Materialet af de Dele af Formen, som umiddelbar
skulle træde i Bersring med det flydende Jern, eller ogsaa af
Trækul. En ganske særegen Berømmelse i denne Henseende
har den Graphit, der indvindes fra Gasretorterne som De-
componeringsprodutl af Sleenkullene i en heuere Temperatur,
vg en Tilsætning deraf til Formsandet forhoier, under Om-
stomdigheder indtil 50 Procent, ligesuavel Holdbarheden fom
Usmelteligheden deraf i en betydelig Grad. Den ejendomme-
lige Structur af denne Graphit, dens Sværforbrændelighed
v. s. v. giver en tilstrækkelig Forklaring over disse Egenflader.