2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
343
paa ved en varm Ovn paa Gulvet eller paa sammenssmmede
Græder og udbredes 5 Tommer tykt, vendes dygtig en Gang
oq blandes og gjennemrives godt mellem Hænderne, for at ikke
flere Fcokorn skulle hænge sammen med hverandre ved deres
Spidser oa Hager, da, som bekjendt, Udsæden flal tyndes meget.
Naar Sandet og Frøet saaledes har ligget i 7—8 Dage, pleter
Fiset at udvikle sine Spirer, og det er da Tiden til at faae.
Alle de Gulerødder, som Forfatteren har behandlet paa den
Maade ere komne op i Løbet af 8 Dage, medens det ellers
(inner 4-6 Uger og ofte flet ikke viser sig. Selv den stærkeste
Frost flader ikke saaledes spiret Fro; det er flere Gange saaet
i Enden af Februar og der hostes jævnlig Rsdder paa 4 Pd.
Stykket.
Runkelroefro. Froet heraf blandes med fnske Kokaser,
udbredes 1 Tomme tykt paa et varmt Sted, f. Ex. i en Kostald,
og holdes fugtigt i nogle Dage, til de første Spirer komme
frem, hvorpaa det udplantes, men ikke saaes. Planterne komme
frem paa nogle Dage, hvorimod ikke behandlet Frs ofte ligger
længe- i Jorden.
Kartofler kommes i Sække, der sættes i et ophedet
Værelse eller i en Stald, til de begynde at spire, men man
tor ikke lude Spirerne blive længere end 1—2 Linier. Denne
Forudspiring giver den senere Væxt et betydeligt Skub frem
efter, især naar man sorud lader Frøknoldene indtørre eller
indskrumpe saa meget som muligt. . .
Mange Frøsorter taale ikke denne Forudsplrmg, medens
det ved saadanne Sorter er Fordeel at udblode dem i Vand og
da især naar der forud er flaaret endeel Skiver af Log og
Hvidelog i Bandet. Den saaledes frembragte Lugt og Smag
holder senere alle skadelige Jnsecter derfra.
Samtlige Sædsorter skulle beitses med Kobbervitriol, idet
160 Gram Kobbervitriol opløses i hedt Vand, udrores med
kraftigt Gjodningsvand og blandes med hver 4 Tonder
Sæd^ der lægges i en Bunke og fluffes saa gjentagende sam-
men dermed, at hvert Korn fugtes. Saasnart dette er tørt,
hvilket omtrent er Tilfældet efter 4 Timers Forlob, fugtes det
atter med kraftigt Gjsdningevand og overstroes med Gips,
Træafle, Sod og knuste Oliekager, eller med et af disse Stoffer,
samt fluffes saa længe, til man kan see, at Noget deraf hænger
paa hvert Korn. Ved denne Fremgangsmaade forhindres ikke
alene Rust, Brand o. s. v., men Kornene bringes hurtig til
at spire, hvilket især er en Fordeel ved seen Udsæd, eller meget
tort Veir, ligesom de ssrste fine Smaarsdder strax forefinde