2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
449
De forjkMge Maader for Gurrtbromden af Kobber,
Messing og Sronce.
(Efter L. F. Dietrick).
Guulbrænden tjener til at give Varer af Kobber, Messing
og Bronce en glinbsende Overflade og for at forhsie Farven.
For at fjerne alle fede Dele, udglodes de forst svagt og kommes
derpaa i en Forbeitse, som bestaaer af 1 Deel engelsk Soovl-
'yre og 8—10 Dele Vand eller 1 Deel Viinsteen oploft i 30
IMe Vand, og dyppes derefter i Hurligbeitsen, nemlig Skede-
vand af 36 Grader Beaumo eller 2 Dele Skedevand og 1
Deel Svovlsyre, de afskylles derefter i reent Vand og torres i
Suuqspaaner of Fyrretræ.
Dankworth anbefaler som Beitse til Guulbrænden af
Messing 1 Pd. almindeligt Skedevund blandet med 45 Gram
Snuustobak.
Skulle Gjenstandene have en zart, mat Farve, bruges
Matbrændingen Denne Malbeilse bestaaer af en Oplos-
ning of 1 Deel Zink i 3 Dele Skedenand af 36 Grader
Beaumo, hvilken Oplosning endnu tilsættes 8 Dele Skedevand
■Øfl 8 Dele Svovlsyre, der samlet ophedes i en Pvrcellainflaal,
til det er kogende hedt, og anvendes saaledes. Gjenstanden
-dyppes nemlig i denne Beitse, afskylles og afgnibes med Saug-
fpaaner af Fyrretræ.
Guulbrændingen af Messing, saaledes som den
udfores i England, er udfundet og meddeelt af Berg. Ester
denne FremgangSmaade blive de Gjenstande, som flutte guul-
brandes udglodede i en Muffelovn ved Morkersdglsdhede og dyp-
pes derpaa i forlyndet Svovlsyre for ut frembringe en reen
Metaloverflade. Efter Glødningen og Nebdypningen kastes
Gjenstandene i en Ballie, som er fyldt med soag, ureen Sal-
petersyre; til Fyldning bruges den Salpetersyre, der allerede
er benyttet til de stærkere Bade. Nuar Metallet er reent og
af eensarlet Farve, optages Gjenstandene af Badet, afskylles
med Vand og aftørres med Saugspaaner. Derpaa folger
Matteringen. Dette fleer, idet Sagerne kommes i et Bad af
Salpetersyre, forlyndet med Va Deel Vand. De neddyppede
Sager overtrække sig med et mælkeagtigt Skum, som efter 1—2
Minutters Indvirkning atter forsvinder. Eensformighed af
Msningen er Bekingelsen for et godt Udfald. Nuar Eensfor-
migheden opnaues, dyppes Sagerne i stærk Salpetersyre, og
kommes derpaa øjeblikkelig i forfljellige Bundbade, for at fjerne
Syren. Raar en Gjenstand har Fordybninger, hvori Syren
kan holde sig, er det nødvendigt hurtigt at dyppe den i op-
3500 techniske Nyheder. 29