2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
449 De forjkMge Maader for Gurrtbromden af Kobber, Messing og Sronce. (Efter L. F. Dietrick). Guulbrænden tjener til at give Varer af Kobber, Messing og Bronce en glinbsende Overflade og for at forhsie Farven. For at fjerne alle fede Dele, udglodes de forst svagt og kommes derpaa i en Forbeitse, som bestaaer af 1 Deel engelsk Soovl- 'yre og 8—10 Dele Vand eller 1 Deel Viinsteen oploft i 30 IMe Vand, og dyppes derefter i Hurligbeitsen, nemlig Skede- vand af 36 Grader Beaumo eller 2 Dele Skedevand og 1 Deel Svovlsyre, de afskylles derefter i reent Vand og torres i Suuqspaaner of Fyrretræ. Dankworth anbefaler som Beitse til Guulbrænden af Messing 1 Pd. almindeligt Skedevund blandet med 45 Gram Snuustobak. Skulle Gjenstandene have en zart, mat Farve, bruges Matbrændingen Denne Malbeilse bestaaer af en Oplos- ning of 1 Deel Zink i 3 Dele Skedenand af 36 Grader Beaumo, hvilken Oplosning endnu tilsættes 8 Dele Skedevand ■Øfl 8 Dele Svovlsyre, der samlet ophedes i en Pvrcellainflaal, til det er kogende hedt, og anvendes saaledes. Gjenstanden -dyppes nemlig i denne Beitse, afskylles og afgnibes med Saug- fpaaner af Fyrretræ. Guulbrændingen af Messing, saaledes som den udfores i England, er udfundet og meddeelt af Berg. Ester denne FremgangSmaade blive de Gjenstande, som flutte guul- brandes udglodede i en Muffelovn ved Morkersdglsdhede og dyp- pes derpaa i forlyndet Svovlsyre for ut frembringe en reen Metaloverflade. Efter Glødningen og Nebdypningen kastes Gjenstandene i en Ballie, som er fyldt med soag, ureen Sal- petersyre; til Fyldning bruges den Salpetersyre, der allerede er benyttet til de stærkere Bade. Nuar Metallet er reent og af eensarlet Farve, optages Gjenstandene af Badet, afskylles med Vand og aftørres med Saugspaaner. Derpaa folger Matteringen. Dette fleer, idet Sagerne kommes i et Bad af Salpetersyre, forlyndet med Va Deel Vand. De neddyppede Sager overtrække sig med et mælkeagtigt Skum, som efter 1—2 Minutters Indvirkning atter forsvinder. Eensformighed af Msningen er Bekingelsen for et godt Udfald. Nuar Eensfor- migheden opnaues, dyppes Sagerne i stærk Salpetersyre, og kommes derpaa øjeblikkelig i forfljellige Bundbade, for at fjerne Syren. Raar en Gjenstand har Fordybninger, hvori Syren kan holde sig, er det nødvendigt hurtigt at dyppe den i op- 3500 techniske Nyheder. 29