2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
493
Gronne, det er især smukt ved Iberis umbellata og Hesperis
matronalis (Natviolen). Dette striver sig fra det Ammoniak-
gehalt, der udvikles ved Forbrændingen af Tobaken. Rogen
maa imidlertid ikke forst komme i Munden, men ved at dække
Pibens Hoved med et Klæde og da puste ben, dunnes en meget
gjennemtrængende Rog. Dette smukke Syn holder sig imidler-
tid ikke længe, thi Blomsterne forbrændes ved den varme Rog,
visne og antage en smudset guulbrun Farve. Dette Experi-
ment lykkes paa en meget smukkere Maade ved forthndet Am-
moniakelas og udfores saaledes:
De til Forsøget tjenende Blomster stikkes med Stilkene i
det indvendige Ror af en Glastragt og det saaledes, at der
foroven i Tragten bliver et 1 Tomme ledigt Rum. Paa en
Tallerken dryppes nogle Draaber Salmiakspiritus og den med
Blomster fyldte Tragt vendes derover. Efler nogle Minutters
Forlob fremtræder folgende Furvetvninger. Ved de fleste blaa,
violette og lysecarmoisinrsde Blomster, navnlig smukkest ved den
nævnte Ibens oa Natviolen, gaae be over i et pragtfuld Schwein-
furtergront. Morkecarmoisinrode Nelliker farves sorte; de car-
moisinrode Blomster paa Lychnis coronata blive ^morkviolette;
alle hvidblomstrende Blomster blive svovlgule. Denne For-
andring viser sig især overraskende ved de fleerfarvede Blomster,
som f. Ex. ved den hvidblomstrende Lychnis Sieboldii, hvis
hvide Blomsterblade blive gule, hvorimod de rode Aurer antage
en grøn Farve. Ved de hvide og me Fuchsier bliver Bægeret
guult, men Bladene grønne eller blaa. Saasnart den ny Farve
er sremtroadt, dyppes Blomsterne strap i friskt Vand, og de
beholde deres smukke Colorit i 2—6 Timer, alt efter den
Portion Ammoniak, de have optaget. Lidt efter lidt indtræder
atter den gamle Farve, idet den gronne Farve forst gaaer over
i en blua Overgangsfarve, uden at Blomsterne visne. Blomster-
elfkere kunne paa den Maude frembringe et Flor, som ikke fin-
des i Naturen. Lader mun Ammoniaken indvirke paa Blom-
sterne i 1—2 Timer, saa antage de fleste af dem en smudset
constant Chamoifarve, uden dog at visne eller selv efter deres
Torring at tabe deres Form. De lugtlose Asters erholde der-
ved tillige en sødlig, aromatisk Lugt.
For at give blaa, violette eller røbe Asters en smuk, røb
Farve, hvormed de kunne tørres for i Vintersaisonen at kunne
anvendes til Blomsterbouketter, bleve de tidligere dyppede i
Salpetersyre, eller stænkede dermed. Men denne Fremgangs-
maade leverer hoist ufuldkomne Blomster, fordi Syren ikke
optages regelret af Blomsterbladene paa Grund af deres Vox-
gehalt. Derved fremstaaer ulige Farvninger og ved Tørringen