2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
538
ligheden kun bestaaer i Graden for den Temperatur, hvorunder
Blandingen fleer. Imidlertid er endnu ikke nogen Prsve
af den efter den franste Anviisning tilberedte Lak kommet til-
syne, eller om den kunde taale Sammenligning med den ægte,
og saaledes maa det befrygtes, at de Franste med deres kunstige
Lak ikke er kommet nærmere ved den ægte end engang med de-
res kunstige Porcellain ved det ægte.
Raar det betænkes, at ved den Omstændighed og Tidsspilde,
som den bestredne Procedure ved de lakerede Barer medtager,
vilde det være umuligt at kjobe dem saa billige, som det i Vir-
keligheden fleer, saa maatte Livet i China være meget billigt;
men denne Bemærkning hæves aldeles ved Hr. v. Siebalds
Meddelelser, idet de egentlige fine Varer fabrikeres af egne Hof-
lakerere, uden Hensyn til Tid og Omkostninger. Ester disse
Meddelelser overtrækkes de samme Gjenstande tolv til atten
gjentagne Gange med Fernis, der hver Gang poleres paa det
Omhyggeligste. Med Hensyn til den almindelig udbredte An-
fluelse om Arbeidet i det Store og i det Hele har det derimod
uden Tvivl sin Rigtighed, og det er indlysende ved nsiere Under-
søgelse. Træet poleres og skrabes saaledes med den hderste Om-
hyggelighed og dertil benyttes Skrabejern, Skravgræs, Mag-
noliakul osv. Forbindelserne, Fugerne og mulige Ridser i Træet
udfyldes med en Deig af Leer og dyrisk Liim, formodentlig
den ovennævnte graa, jordagtige Substants. Derpaa folger
den gjentagne Paastrygning af Fernissen, hvilket helst maa ud-
fores ved fugtigt Veir, for at Fernissen ikke skal terre for rafl,
og for at der ikke flat falde Stov i Arbeidet og Lakken. Om
Naturen af de ophsiede Forziringer af Guld- og Solvlak af-
vige de forskjellige Angivelser igjen meget fra hinanden. Snart
siges der, at de flulle bestaae af den samme Grundmasse, der
da belægges med ganske tynde Metalblade, snart siges der, at
de frembringes ved en oftere Paaforing af Lak; maaflee begge
Methoder bruges i Virkeligheden. De meget dybere Reliefs og
med skarpere Omrids, der findes i Forziringer paa Daaser,
Syfkriin etc. og som sædvanlig ere overtrukne med rod Lak,
ere af en lignende Composition eller en Slags Papiirmasse
og det pleier at benævnes „at de ere flaarne i Lak".
Det oprindelige Hjem for Lakeerkunsten skal som bekjendt
være Japan, og Chineserne vare i Begyndelsen kun Mellem-
handlere. Endnu for nærværende Tid godtgjores ofte Japane-
sernes Overlegenhed i denne Kunst. Forfljellen synes nu dog
kun at bestaae i Dekorationens Stiil, medens Japaneserne i
nogle andre Grene af Kunstindvstrien unægteligen ere Mestrene.
De nyeste Erfaringer man har gjort med Hensyn til disse