2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
563
Til 100 Pd. Cocusolie og 50 Pd. 40 procentholdig Luud ud-
rores 50 Pd. tvekieselsuur Natron-Vandglas, og naar dette er
forbundet, udrores endvidere 5 Pd. Glycerin deri. Sæben
-liver behandlet fom gron Sæbe; den koges ligesom om den
ikke skulde fyldes, bog at man om Sommeren til hvert Centner
tager 5 Pd. Potaske, kun kan man tillige anvende 7a Deel og
om Vinteren i/4 Sodaluud. NaarSæben er temmelig afrettet
og indkogt, kommes paa 100 Pd. Fedttilsætning 5—8 Pd.
Sodaluud med ligesaa meget 25 procentholdig Luud dertil, hvor-
på« ben ftaaer til næste Morgen, eller indtil den skal fyldes.
Naar man nu begynder at fylde, faa tilsættes forst paa 100
Pd. Fedt 10 Pd. kulsuur Potaskeluud til 30 Procent; derpua
opløses 10 Pd. Kartoffelmeel i 20 Pb. Vand og blandes under
god Omroring i Sæden, tilligemed 10—12 Pd. tvekieselsuur
Natron-Vandglas af 30 Procent Styrke. Naar nu Alt er
tilsat, kan dot afrettes, hvilket skeer med en kulsuur Potaske-
luud af 30 Procent Styrke, hvortil der bruges 12 Pd. paa 100
Pd. Fedt, samt endnu 6—8 Pd. Mspotuskeluud til 25 Pro-
cent Styrke. Sæben vil ved Proven vise sig efter Afretningen
ligesom sorud, naar den ikke var fyldt. Paa 100 Pd. Fedt
kommer der altfaa foruden den nødvendige Wtsluud ikke min-
dre end 88 Pd. Soda, Potaske, Kartofler, Natron-Vandglas
og deslige. Det meste Vandglas og tusinde af Centner Kar-
tofler skal paa denne Maade blive anvendt i Sæber. Efter
Bohl, der blandt 39 Smoresæber fandt 31 overfyldte, og der-
iblandt saadanne med 75 Procent Stivelse, 56 Procent Vand
o. s. v., virke saadanne Sæber, saavel chemist som mekanisk, i
hoieste Grad fladeligt paa Vævningen og Farverne.
Hvorledes man fernis serer
(Efter Dr. E. Stegmanns.
Fernissering flak man kun udfore i varm Luft, ligesaa varm,
som man bequem fan arbejde i. Ved lavere Varmegrad er der
altid Fugtighed i Luften, en usynlig Taage, hvilken altid giver
Fernissen et mælkeagtigt og flyet Udseende. Dette forekommer
endog paa smukke »sommerdage, og det eneste Middel til at
afhjælpe det, bestaaer deri, at Temperaturen ved funftig Hede
bringes op til 20 Grader Reaumur, i hvilken Tilstand Fug-
tigheden i Luften tilbageholdes, indtil Vcrdsken i Fernisanstroclet
er tilstrækkelig fordampet, og Lakken bliver tilbage som et tyndt
og glat Overtræk. Glandsen og Holdbarheden af Fernissen er
ganske og aldeles afhængig heraf.
36