2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg

År: 1873

Forlag: Boghandler V. Pio

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 754

UDK: 66(083)

Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 775 Forrige Næste
641 Udviklingen af Pottevare- og Porcellain-Zabrikationen, fra de oeldke Tider til Nutiden (Efter Dr. Jo S. Arens). Det Sporgsmual, til hvilken Tid Leret forst har været bearbejdet af Menneskehænder, lader fig ikke besvare med Be- stemthed. Kun saameget fan siges, at Begyndelsen af den Kunst, at forarbejde Gjenstande af Leer, næsten falder sammen med Menneskeslægtens Begyndelse. Denne Omstændighed kan ikke være os fremmed, thi Leret er et Materiale, som næsten overalt findes rigeligt i det overste Lag af Jordens Overflade, og hvis Anvendelse til Kar og andre Gjenstande falder saa meget i Vinene, at der just ikke horer en særegen Opmærksom- hed eller en skarp Opsindelsesevne til at forfærdige Redskaber til huusligt Brug deraf. Denne Opfindelse ved Fararbeidelsen af Leret fornyes jo af ethvert Barn, og vi behøve kun at erindres om vor egen Ungdomstid, hvor vi, saa ofte vi kunne liste os til en Klump fugtigt Leer, gjorde os Umage for deraf at forme enten en Menneske- eller Dyreskikkelse, og løb med disse Beviser paa vor ungdommelige Formnings- evne fornølet tit vore Forældre, for istedetfor den forventede Roes for vor Behændighed, at faae en alvorlig Irettesættelse eller vel endog en haardere Straf, fordi vi for vore Leer- arbeider havde glemt, at vore Hænder og Klæder derved vare komne i Conflikt med Reglerne for Reenlighed. Vi kunne lønligt forfølge Historien om Bearbeidelsen af Leret endnu hoiere op og finde da, at Vorherre selv før ft arbejdede i Leret, thi det hedder derom i Bibelen: „Han dannede Mennesket af Jordens Leer". Vi erfare tillige her, at vor Stamfader Adam gav det første Bevits paa den fera# miste Industri. Næsten overalt, hvor man for nærværende Tid støder paa Spor af menneskelig Tilværelse fra et tidligere Tidspunkt, finder man Leerkar eller idetmindste Skaar deraf. Selv i de ældste Tider, da Jernets og de øvrige Metallers Bearbejdelse var ukjendt for Menneflene, da Vaaben og Værktsi kun bestod af Steen og Been, og da de selv fristede deres kummerlige Tilværelse i Huler, dannede as Naturen, og i Kamv med de vilde Dyr, vare dog Leerkar ibrug, hvilket bevises af de tal- rige Skaar, font vi finde i Menneflenes Boliger fra den graa Fortid. Paa Formen og Skikkelsen af Leerkarrene kunne vi meget godt forfolge Udviklingen as den menneskelige Kunstsands. I 2500 teckniske Nyheder. 41