2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning
Forfatter: Chr. Høegh-Guldberg
År: 1873
Forlag: Boghandler V. Pio
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 754
UDK: 66(083)
Samlede af Chr. Hoegh-Guldberg
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
641
Udviklingen af Pottevare- og Porcellain-Zabrikationen,
fra de oeldke Tider til Nutiden
(Efter Dr. Jo S. Arens).
Det Sporgsmual, til hvilken Tid Leret forst har været
bearbejdet af Menneskehænder, lader fig ikke besvare med Be-
stemthed. Kun saameget fan siges, at Begyndelsen af den
Kunst, at forarbejde Gjenstande af Leer, næsten falder sammen
med Menneskeslægtens Begyndelse. Denne Omstændighed kan
ikke være os fremmed, thi Leret er et Materiale, som næsten
overalt findes rigeligt i det overste Lag af Jordens Overflade,
og hvis Anvendelse til Kar og andre Gjenstande falder saa
meget i Vinene, at der just ikke horer en særegen Opmærksom-
hed eller en skarp Opsindelsesevne til at forfærdige Redskaber
til huusligt Brug deraf. Denne Opfindelse ved Fararbeidelsen
af Leret fornyes jo af ethvert Barn, og vi behøve kun at
erindres om vor egen Ungdomstid, hvor vi, saa ofte vi
kunne liste os til en Klump fugtigt Leer, gjorde os Umage
for deraf at forme enten en Menneske- eller Dyreskikkelse,
og løb med disse Beviser paa vor ungdommelige Formnings-
evne fornølet tit vore Forældre, for istedetfor den forventede
Roes for vor Behændighed, at faae en alvorlig Irettesættelse
eller vel endog en haardere Straf, fordi vi for vore Leer-
arbeider havde glemt, at vore Hænder og Klæder derved vare
komne i Conflikt med Reglerne for Reenlighed.
Vi kunne lønligt forfølge Historien om Bearbeidelsen af
Leret endnu hoiere op og finde da, at Vorherre selv før ft
arbejdede i Leret, thi det hedder derom i Bibelen: „Han
dannede Mennesket af Jordens Leer". Vi erfare tillige her,
at vor Stamfader Adam gav det første Bevits paa den fera#
miste Industri.
Næsten overalt, hvor man for nærværende Tid støder paa
Spor af menneskelig Tilværelse fra et tidligere Tidspunkt,
finder man Leerkar eller idetmindste Skaar deraf. Selv i de
ældste Tider, da Jernets og de øvrige Metallers Bearbejdelse
var ukjendt for Menneflene, da Vaaben og Værktsi kun bestod
af Steen og Been, og da de selv fristede deres kummerlige
Tilværelse i Huler, dannede as Naturen, og i Kamv med de
vilde Dyr, vare dog Leerkar ibrug, hvilket bevises af de tal-
rige Skaar, font vi finde i Menneflenes Boliger fra den graa
Fortid.
Paa Formen og Skikkelsen af Leerkarrene kunne vi meget
godt forfolge Udviklingen as den menneskelige Kunstsands. I
2500 teckniske Nyheder. 41