2500 techniske og industrielle Nyheder
til Brug for Kunsternere, Fabrikanter, Haandværkere, Technikere og Praktikere i enhver Retning

650 allerede fra det femtende Aarhundrede. Især var det Egnen ved Saveignies ved Beauvais i Departementet Oise, hvor denne Industrigreen opnaaede en bei Udvikling. Dog udmærkede de franste Fabrikater sig mindre ved deres Skjon- hed end ved deres Størrelse. Fra Holland blev Steengodsfabrikationen forplantet til England, og det var navnlig Dronning Elisabeth, der in- teresserede sig derfor og sogte at udbrede det ved ut understotte det med mange Privilegier. Gjenstandene for denne Fabrika- tion vare især Skaale, Talerkener, Viin- og Band-Dunke, Smorpotter og senere ogsaa Leerpiber. I Aaret 1570 rnd- retlede Antverpnerne Andries og Janson i Lambelh (London) et Pottemageri efter nederlandsk Monster. 1688 fom Brodrene Eler fra Nürnberg til Staffordshire og grund- lagde der ligeledes en Leervaresabrik, som de senere (1710) for- lagde til Lambeth eller Chelsea. De gjorde sig al mulig Umage for, at deres Hemmelighed ved deres Fremgangsmaade ikke flulde blive offentliggjort. De omgave til denne Hensigt deres Fabrik med hoie Mure og anvendte kun Sindssvagt som Arbejdere. Men uagtet dette blev dog deres Fremgungsmaade snart bekjendt. Brodrene Eler vare de Forste, som det lykkedes at eftergjore japanesifk Porcellain af fust, rodt Leer, og det med udmærket Folge. Den egentlig fine Fajancemasse frem- stilledes forst af Astbury i Aaret 1720 ved Blanding uf culcineret, pulveriseret Flintesteen med Pibeleer og Sand, sumt farvet med Kobberilte eller Manganilte. Der opstod snart et stort Antal Leervarefabriker i Staf- fordshire; blandt de Steder hvor dette sandt Sted maa især Studen Burslem nævnes, fordi de engelfle Steengobs- fabriker udfoldede de smukkeste Blomster der. I Aaret 1680 opfandt her aldeles ved et Tilfælde Pottemager Palmer Salt- glasuren, og 10 Aar efter var den almindelig i Brug. Tid- ligere havde man anvendt Blyglasur. Af Storartetheden af Gurslemer-Jnbustrien kan man giøre sig et Begreb, naar man erfarer, at Staden selv ved de fra Glaseringen frem- stadende Salldampe imellem var saaledes indhyllet deri, at Folkene i Byen ikke kunde see ved Dagslyset. At den kera- miske Industri i disse Egne endnu bestandig drives stærkt, fremgaaer deraf, at i Aaret 1852 var der omtrent 133 Leervarefabriker i Drist og at over 60,000 Mennesker fandt Arbejde derved. — Burslem er desuden endnu bekjendt som Fødested for Ios ias Wedgev ood, Reformatoren for den engelfle Kera- mik fra 1731—1795. Han var det Yngste af tretten Born efter hans Fader, Thomas Wedgevood, der drev Pottemager-